Vognmand Karsten Jensen i Hedehusene har for kort tid siden fået leveret en ny Scania lastvogn.
Den er særdeles flot opbygget og utroligt gennemført i hele opbygningen. Den nye lastvogn er en Scania af typen R620 LB6X2HNB udstyret med en Euro 5 motor, der anvender SCR-teknologi og dermed produktet AdBlue til rensningen af udstødningen.
Vognen er bygget op med et HMF hejselad, der anvender bioolie og desuden er der Robson-Drive, som kan sikre fremkommeligheden i terræn. Både styringen og hejset og åbningen af sider m.v. kan styres via trådløs fjernbetjening fra Nordtech.
Den meget flotte og gennemførte opbygningen er forestået af Odense Hydraulik ApS i Odense. Lastvognen, der anvendes til transport af specialjord som bl.a. benyttes på golfbaner, er leveret af Scania Biler A/S i Ishøj, hvor salgschef John Schultz har stået for salget.