Knud Hansen samler aktiviteterne
Knud Hansen styrker sit OneStop-koncept ved at samle serviceaktiviteterne i Padborg.
Sækko Presenning, der siden 2000 har været ejet af Knud Hansen-koncernen - flytter fra Industrivej 11 til Hermesvej 8 i Padborg. Virksomheden placeres således centralt for Knud Hansens OneStop aktiviteter.
Værkstedsdriften i Padborg samles desuden på Hermesvej 13, hvorfra Knud Hansen fremover tilbyder service på transportkøleanlæg – primært Thermo King - samt reparation og vedligehold på trailere, påhængsvogne og lifte.
- Flytningen indebærer at alt så at sige kommer under samme tag, hvilket indebærer at endnu flere ydelser kan foretages samtidig og værkstedsbesøget derfor kan gennemføres hurtigere, oplyser Michael Gadegaard fra Knud Hansen.
OneStop-aktiviteterne består af 24 timers service på køleservice, data og udskriftsservice, overvågningsservice, liftservice, trailerservice og reparation, periode-, TIR samt ATP syn, storvognslakering, glasfiberreparation af alle typer kølekasser, design og dekoration af transportmateriel samt skiltning, produktion af alle typer presenninger til transport, landbrug og industri.