Torben Carlsen afløser Christian Merrild, der forlod rederiet tidligere på året.
- Torben Carlsen har stor ekspertise og erfaring som CFO fra internationale koncerner, og han har igennem hele sin karriere beskæftiget sig med alle væsentlige opgaver inden for finansiering, økonomi, strategisk udvikling og planlægning samt opkøb, drift og integration af selskaber, skriver DFDS i en meddelelse.
Torben Carlsen er uddannet cand.merc.int. med speciale i finansiering fra handelshøjskolen i Århus. Han har fungeret inden for økonomi, finansiering samt opkøb, integration og drift af selskaber via ledende poster i SAS Service Partner (1992-1994), Swiss Air-koncernen (1994-1996 i Schweiz), Gate Gourmet (1996-1998 i Schweiz), Polaris Private Equity (1998-2000 i Danmark) og som CFO og senere President for e-gatematrix, en division af Gate Gourmet (2000-2006 med bopæl i USA), ligesom han har været partner i kapitalfonden Odin Equity Partners og aktiv i bestyrelsen af en række private equity ejede selskaber, oplyser DFDS.