23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt klimavenligt kølevognsmateriel til DC Transport og Distribution

DC Transport og Distribution i Brøndby har netop igangsat en større udskiftningsfase i vognmandsforretningens materiel.

DC Transport og Distribution i Brøndby har netop igangsat en større udskiftningsfase i vognmandsforretningens materiel.

- Udskiftningen sker ikke blot for at få nyt kølevognsmateriel, men også for at være med til at forbedre klimaet – siger Dan Schønfeldt Christensen, der er direktør og ejer af DC Transport og Distribution i Brøndby.

Der er tale om i alt 9 nye kølevognsenheder fra Schmitz Cargobull i Padborg.

Første danske kølelink-trailer

Leverancen omfatter den første kølevogns linktrailer i Danmark med en opretstående Dhollandia lift, med liftplade i fuld højde. Med indsættelsen af den nye linktrailer, kan DC Transport og Distribution med et modulvogntog transportere mere end 100 paller ad gangen, fordi både linktraileren og den efterfølgende standard køletrailer er udstyret med dobbeltstock. Til at køre sammen med linktraileren, har DC bestilt 4 nye Schmitz køletrailere.

Endelig har vognmanden bestilt yderligere 4 Schmitz køletrailere til en specialopgave.

Tjek på dæktryk

Linktraileren er bygget af HFR i Rødekro, og bygget op som de øvrige køletrailere i ordren med en Ferroplast kasse, der har en 11 procent bedre isolering end de fleste andre kølekasser, samtidig med at kasserne stadigvæk overholder ”blomstermålene” indvendig med en bredde på 249 mm.

Den nye linktrailer er udstyret med Thermo King´s nye køleanlæg - SLX 100, der betyder mindre dieselforbrug, så der spares CO2, og samtidig er støjniveauet reduceret til et minimum sammenlignet med tidligere anlæg.

De øvrige trailere er leveret med SLX400 anlæg, der også udmærker sig ved at være miljøvenlige. For at sikre at der altid er korrekt dæktryk, er både linktraileren og de øvrige nye trailere også udstyret med Wabco dæktrykskontrol.

- Så er der ingen undskyldninger for ikke at køre med korrekt dæktryk, da chaufføren kan aflæse det på skærmen, der er placeret på siden af traileren. Herudover kan kørselslederen kontrollere det hjemmefra via flådestyringsprogrammet. Det betyder effektiv transport, hvor der er taget alt det hensyn til miljøet som det er teknisk muligt, hedder det fra Schmitz Cargobull.

Specialopgave

De 4 køletrailere, der skal anvendes til specielle opgaver, er alle forsynet med Schmitz pneumatisk betjente rulleport, der let åbnes og lukkes ved et tryk på en knap. Når rulleporten åbnes, slukkes køleanlægget automatisk og lyset i traileren tænder. De 4 trailere er bygget til at kunne stå i længere tid i en sluse for lastning og losning. Udfordringen har for kunden været at bagdørene har været nødsaget til at stå åbne i timevis, med køleanlægget arbejdende for fuld kraft – dette problem er nu løst af rulleportene. Takket være den selvbærende Ferroplast kasse er der ekstra indvendig højde, så højden er 275 cm. hvilket medfører at indlæsningshøjden - på trods af rulleporten - alligevel er mere end 260 cm. For at bedre fremkommeligheden ved manøvrering m.v. er trailerne forsynet med tvangsaflastning af den bagerste aksel i trippelbogien, der kan aktiveres ved hastigheder under 30 km i timen.

Hele ordrer er leveret af Schmitz Cargboull Danmark A/S, hvor sælger Jens Thorhauge har stået for salget. Dækkene til de nye trailere er af typen Michelin Energy og Knud Hansen A/S har leveret kølemaskinerne.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|instance-web03