Fornuftige Scania

Scania R400 er et godt valg med mange fortrin – og nogle få mangler.

Scanias R400 er lastvognen, der passer helt perfekt til beskrivelsen i European Truck Challenge. I drejebogen for testen hedder det nemlig, at der søges efter den mest økonomiske lastvogn i 440 hk klassen. Men for en gangs skyld har man valgt at fokusere på trækkraften som det vigtigste parameter og der står nemlig 2100 Nm.

I Scanias lastvognsprogram er versionen med 2100 Nm samtidig blot en 400 hk-udgave. Derfor er der heller ingen grund til at komme med en 440 hk-udgave, som måske vil koste lidt mere på brændstoffet.

Lastvognsproducenterne burde efter min mening også gå fra at anvende hk-betegnelsen i modelnavnet og i stedet anvende drejningsmomentet. For det er trækkraften, der tæller ved en moderne lastvogn.

Sammenligningstesten er samtidig første gang jeg har haft lejlighed til at køre med en Scania med motorvarianten på 400 hk. Selve lastvognsmodellen, en Scania R model i 4x2, har jeg prøvekørt flere gange, dog med større motorvarianter – en R440 med den nye 13 liters motor med 440 hk (Trans Inform nr. 12/2008) og en Scania R480 med en 480 hk ved Arctic Test (Trans Inform nr. 3/2009).

Derfor er det også interessant at prøve den lidt mindre version med ”blot” 400 hk. Motoren udmærker sig lige som de øvrige 9 og 13 liters Scania motorer ved at kunne klare sig med almindelig dieselolie som drivmiddel. Det skyldes ikke mindst XPI-indsprøjtningssystem, variabel turboladning med elektronisk styring samt bl.a. to-trins kølet EGR, der sikrer at motoren kan overholde euro 5-normen.

Denne version findes ikke som en EEV-udgave. Hvis kunden ønsker en EEV-udgave, må der i stedet vælges en 12 liters motor med SCR-katalysator som anvender AdBlue i driften.

Alle de nye 9 og 13 liters Scania motorer er samtidig meget følsomme over for kvaliteten af dieselolie, og derfor må de ikke komme i områder hvor kvaliteten svinger - f.eks. Polen, Rusland m.fl. omkringliggende lande.

Min umiddelbare fornemmelse er at motoren arbejder rigtig godt. Under testkørslen på de tyske veje, viste vognens motor sig som værende ganske arbejdsom og med et godt kraftoverskud, der passer fint til kørsel med f.eks. en to-akslet citytrailer eller en treakslet trailer på forholdsvis flade strækninger.

Vognen er udstyret med en fornuftig gearing på 2,92 – således at den ved 1259 motoromdrejninger i minuttet kører med en hastighed på 80 km i timen. Det betyder også at den kan køre med forholdsvis lave omdrejninger på motorvejen og stadigvæk være i området med høj trækkraft.

Drejningsmomentets maksimale ydelse på 2100 Nm ligger netop mellem 1000 og 1300 omdrejninger i minuttet.

R400 er udstyret med Scanias Opticruise gearkasse af typen GRS895R, der har 12 trin i fremadgående retning, og som er udstyret med en Scania Retarder – et godt udstyr.

Gearkassen er dog Scanias svage punkt sammenlignet med de øvrige deltagende lastvogne. Den skraber bunden, og det gør den af flere forskellige grunde.

Der er stadigvæk en koblingspedal, der skal betjenes manuelt, og som skal anvendes hver gang vognen skal standse eller starte. Dvs. køres der i bytrafik med mange lysreguleringen, er det måske mange gange chaufføren skal ”slide” på venstre ben.

Gearkassens skiftemekanisme skifter groft sagt bare gear, der er ikke så meget innovativt over systemet. Den bruger også tid, når der pludselig sker et ophold og vognen skal finde et gear som passer til den nye hastighed.

Der er langt op til niveauet på Volvos I-Shift og Mercedes’ PowerShift, der begge kan udstyres med friløb, som kan spare brændstof under kørslen.

Ud af vejen ruller vognen ganske fint og styretøjet er godt afstemt med undervognen, hvor bagakslen er udstyret med fire luftbælge i affjedringen. Man kører komfortabelt med R400 – når først man har sluppet koblingspedalen.

Førerhuset af typen CR19 H Highline er ganske fint. Kører vognen som enmandsbetjent og chaufføren ikke skal sove i førerhuset i hele måneder, vil Highline-versionen sagtens kunne dække behovet. Der er det, der bør være i et moderne førerhus.

Går vi ned i detaljerne har Scania et fantastisk førermiljø, hvor konkurrenterne dog er ved at hale ind på svenskerne.

Rattets placering og indstillingsmulighederne er gode, ligesom sædets indstillingsmuligheder er fantastiske. Man har en god kørestilling. Cockpittet har jeg beskrevet udførligt i Trans Inform nr. 12/2008.

Skal jeg komme med en kommentar til instrumenteringen, så er der efter min mening for mange kontakter, som sidder for spredt.

Af de gode nyheder i førerhuset skal dog nævnes en ny køje, der er blevet 35 mm tykkere, så den nu er 155 mm tyk. Desværre tog Scania ikke skridtet fuldt ud og konstruerede en køje ligesom visse konkurrenter, hvor den øverste del kan hæves, så chaufføren ikke er afhængig af hvordan parkeringspladsen nu lige hælder.

Skabsarrangementet er fint og det nye større rum under køjen er fint lavet med en stor låge.

Scania halter dog også bagefter med at tilbyde regnsensor, mens alle de deltagende lastvogne i ETC er udstyret med ACC - radarbaseret afstandsmåler. Således også Scania R400 og det virker bare fantastisk. Ligeledes er der sporassistent i Scania’en og det er godt sikkerhedsudstyr.

Af godt udstyr skal også nævnes TPM – dæktrykskontrol - der virkelig er et uundværligt udstyr, som kan være med til at få dækkene til at leve længere – og spare brændstof.

Teststrækningen, der blev gennemkørt under ETC, består af hovedlandevej i kuperet område med passage af mindre landsbyer og tilbagekørsel ad motorvejen.