Dyre vine: Sø- og Handelsretten afviser grov uagtsomhed i ny dom om tyveri under transport.

Det er en almindelig tommelfingerregel inden for transport, at man som afsender optimerer sine muligheder for at opnå den bedst mulige erstatning, såfremt transporten mod forventning ikke bliver en succes, ved at give så mange oplysninger om godset som muligt - både for så vidt angår stykantal, værdi, mv.

Ved søtransport har det betydning at give oplysning om stykantal, for at kunne få kilo erstatning beregnet efter kilo i stedet for kollo, og inden for CMR-lovgivningen har oplysninger om godset som ”værdigods” betydning, når domstolene efterfølgende skal vurdere, om der er udvist grov uagtsomhed og om transportøren dermed mister sin mulighed for at begrænse ansvaret.

Retspraksis er fyldt med eksempler på, at afsenderen ikke har givet de nødvendige oplysninger. Eller at afsenderen har givet oplysningerne til speditøren, der dermed efterfølgende har forsømt at videregive de samme vigtige oplysninger til vognmanden, så Sorteper i sidstnævnte tilfælde dermed havner hos speditøren og ikke hos vognmanden, som det ellers rent statistisk oftest sker.

Oplysningerne om godset spillede en rolle i en sag, hvor Sø- og Handelsretten den 11. maj har afsagt dom. I sagen havde en dansk vinhandler på auktion købt et antal fine vine for i alt 331.920 kroner. Han bestilte efterfølgende en dansk Speditør til at sørge for, at vinen blev hentet på auktionshuset og transporteret til Vinhandleren i København.

Til at udføre transporten fra Stockholm til København, som Speditøren beskrev som en palle vin på 153 kg, antog Speditøren et dansk vognmandsfirma, som navnlig foretager transport af blomster til bl.a. Sverige, og som på returrejsen medtager andet gods.

Vognmandens vogn med to chauffører hentede pallen, og undervejs mod København overnattede de på rastepladsen Klevshult, som ligger mellem Jönköping og Värnamo. Den følgende morgen opdagede de, at pallen med vin var stjålet, mens de lå og sov i førerkabinen.

Vinhandlerens vareforsikring udbetalte efterfølgende det fulde erstatningsbeløb og krævede regres mod Speditørens forsikringsselskab, der alene udbetalte et ansvarsbegrænsningsbeløb på 10.872 kroner i henhold til CMR-lovens § 29, stk. 2. Herefter indbragte vareforsikringsselskabet sagen mod Speditør og vognmand ved Sø- og Handelsretten.

Direktøren i speditionsfirmaet forklarede, at firmaet specialiserede i bl.a. transport af vin og at vinhandleren i den konkrete sag alene bad speditøren om at hente en palle med 153 kg vin. Speditøren modtog trods anmodning herom ingen andre oplysninger om godset - heller ikke om dets værdi eller om krav til temperaturen under transporten. Speditøren kunne derfor ikke give særlige instrukser til sin udførende vognmand. Det er hans erfaring, at hvis tyveknægte vil ind, kommer de det, uanset om vognen er låst, eller dette ikke er tilfældet.

Én af de to chauffører forklarede i retten, at han kørte lastbilen sammen med en anden chauffør. Når de er to chauffører, kan de køre længere, før de skal holde hviletid. De fik over biltelefonen besked på at hente en palle, og da de på den angivne adresse oplyste, at de skulle afhente en palle, blev denne løftet op i vognen med en gaffeltruck.

Han fik ikke oplyst, hvad der var på den indlastede palle, men han kunne se, at der var tale om nogle kasser indpakket i sort plastik, hvorpå der sad en faktura. Han stillede pallen i den første tredjedel af traileren og stillede to tomme blomstercontainere bag den spændt op mod vognsiden.

Blomstercontainerne var tomme, og man kunne se igennem dem. Chaufførerne beregnede undervejs, hvor langt de kunne nå, inden de skulle holde pause efter køre- og hviletidsreglerne.

De ankom til Klevshult rasteplads den 5. oktober 2006 ved 21.30-22-tiden om aftenen. Det er en god plads, og de har aldrig hørt om problemer.

Der var så mange biler på pladsen, at de ikke kunne holde i de sædvanlige båse, og derfor parkerede de ved siden af dieselstanderen, som er døgnåben og benyttes hele natten igennem. Restauranten, som har døgnåbent, lå 20-30 meter væk og pladsen var oplyst.

Næste morgen kørte de videre. Det var først i Malmø, at de opdagede, at pallen var skåret op, og at indholdet var væk. Vognen er 16 m lang, og de kan ikke høre eller mærke, hvis nogen roder ved traileren, som ikke var låst med hængelås. De tog senere et billede, der viser, hvordan deres lastbil havde holdt på rastepladsen

Forsikringsselskabets advokat gjorde i retten gældende, at Vognmanden som udførende og Speditøren som kontraherende transportør, jf. CMR-lovens § 4, var ansvarlige for godsets bortkomst.

Ansvaret kunne efter selskabets opfattelse ikke begrænses efter CMR-lovens § 29, idet Vognmanden havde udvist grov uagtsomhed ved ikke at aflåse traileren under opholdet på rastepladsen med en tyveritækkelig vare, således som vin må antages at være - uanset om vinen er dyr eller billig.

Det burde i øvrigt have stået transportørerne klart, at man ikke transporterer en enkelt palle vin fra Stockholm til København, medmindre der er tale om en særligt dyr vin, og pga. de høje afgifter og det begrænsede udbud er alkohol en højrisikovare i Sverige.

Retten lagde til grund, at det gods, som Vognmanden modtog, og som blev stjålet under lastbilens ophold på rastepladsen i Klevshult, var det parti vin, som Vinhandleren havde købt på auktionen i Stockholm, og at Speditøren og Vognmanden alene fik at vide, at godset var 1 palle vin på 153 kg.

Efter chaufførens forklaring havde pallen en højde på ca. halv meter og var belæsset med kasser, der var fuldt indsvøbt i sort plastic, således at man udefra ikke kunne se, hvilken form for gods der var tale om, ligesom denne palle blev placeret bag to tomme blomstercontainere.

Retten lagde i øvrigt i overensstemmelse med chaufførens forklaring til grund, at han og den anden chauffør på vogntoget - for at overholde bestemmelserne om køre- og hviletid - besluttede sig for at overnatte i lastbilen på rastepladsen ved Klevshult, og at de på den fuldt oplyste plads parkerede lige ved siden af en dieselstander, som natten igennem blev benyttet af lastbiler, der påfyldte brændstof. På stedet var der desuden fuldt udsyn fra den - efter det oplyste - døgnåbne restaurant.

Idet afsenderen ikke havde givet transportørerne oplysning om godsets særlige karakter og høje værdi, var transportørerne berettigede til at behandle godset som almindeligt stykgods.

Retten havde intet grundlag for at kritisere, at transporten blev afbrudt, for at chaufførerne kunne holde den pause, som var nødvendig for at overholde reglerne om køre- og hviletid.

Herefter, og idet lastbilen på den fuldt oplyste rasteplads i Klevshult blev parkeret på et sted, hvor der natten igennem færdedes andre, og hvortil der var udsyn fra den efter det oplyste døgnåbne restaurant, fandtes chaufførernes undladelse af at låse anhængeren under overnatningen ikke at være udtryk for en sådan kvalificeret uforsigtighed, at skaden kunne anses forvoldt ved grov uagtsomhed, jf. CMR-lovens § 37, stk. 2.