23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Godset søger andre veje

Alternativ: Skibsmæglervirksomheden Niels Winther i Esbjerg vokser fortsat med den tiltagende godstrafik på Grimaldi Lines Ro/Ro-multi purpose skibe.

Alternativ: Skibsmæglervirksomheden Niels Winther i Esbjerg vokser fortsat med den tiltagende godstrafik på Grimaldi Lines Ro/Ro-multi purpose skibe.

Af Lars Lassen

Grimaldi Lines stadigt mere omfattende netværk i Middelhavet trækker i dag tråde til både Vestafrika, Sydamerika og Nordeuropa, hvor rederiet nu når langt ind i Østersøen.

Den tog sin begyndelse, da Niels Winther i marts 1998 fik Grimaldi Lines overtalt til at anløbe Esbjerg Havn. Rederiets Ro/Ro-skibe, der sejlede biler til Wallhamn i Sverige, har lige siden været en fast ugentlig gæst i den danske Nordsø-havn.

Shippingvirksomheden Niels Winther i Esbjerg har både sin del af æren for, og betydelig gavn af den italienske succeshistorie.

Den tog sin begyndelse, da Niels Winther i marts 1998 fik Grimaldi Lines overtalt til at anløbe Esjberg Havn. Rederiets Ro/Ro-skibe, der sejlede biler til Wallhamn i Sverige, har lige siden været en fast ugentlig gæst i den danske Nordsø-havn.

Frem på Vestafrika

Import af biler – i dag fra en halv snes bilmærker, der går via joint venture selskabet Scandinavian Auto Logistics A/S (SAL), der står for klargøring og transport af biler - udgør hovedaktiviteten.

Men Niels Winther har formået at finde mere og mere gods, der går sydover. Og selv om det danske bilsalg er styrtdykket, så kan Esbjerg-virksomheden notere fortsat høj aktivitet, på trafikkerne ud af Danmark.

- I starten var det primært gods ud af Middelhavet til Esbjerg. Det ændrede sig så gradvist, så der også gik mere og mere gods den anden vej. I de senere år, har der især været en stærk udvikling på gods fra Danmark til Vestafrika, der i dag er et meget vigtigt marked for os, siger Simon Helsing fra Niels Winther.

Gunstig udvikling

Det er især en gunstig økonomisk udvikling i landene Nigeria og Ghana, der har trækker den danske eksport til Vestafrika.

- I starten var det primært gamle biler og maskiner, der gik til Vestafrika. I dag opfatter transporterne både projektlaster, biler og maskiner af både ny og ældre dato, samt containere, fortæller Simon Helsing.

Trafikken til Vestafrika går over Grimaldi Lines egen terminal i Antwerpen i Belgien.

- Der er en stærk økonomisk udvikling i Ghana, der nyder godt af en stabil udvikling med 50 års demokrati. Når vi er vokset så meget på destinationer i Vestafrika, så skyldes det også, at Grimaldi Lines i dag har egne kontorer i flere lande i regionen, forklarer Simon Helsing.

Fortsat vækst

Niels Winther sender stadig betydelige mængder gods ind i Middelhavet, der er Grimaldi Lines hjemmebane. Det er især destinationer i det østlige Middelhav, der trækker det tunge læs fra Esbjerg.

- Vores vigtigste destination i Middelhavet er helt klart Piræus. Vi var tidligere oppe på 1900 TEU til Piræus, men den græske havn har været plaget af mange arbejdsnedlæggelser i de sidste par år. Striden har heldigvis fundet en endelig løsning i år, hvor vi venter at sende omkring 1000 TEU til Piræus, fortæller Simon Helsing.

Andre vigtige destinationer i Middelhavet er Ashdod i Israel og Izmir i Tyrkiet.

- Grimaldi Lines udbygning af netværket i både Middelhavet, men også til Afrika og Sydamerika, har løbende styrket vores service. Den udvikling vil også fortsætte fremover, siger Simon Helsing.

Niels Winther beskæftiger i dag 17 ansatte.

Flere folk

- Selv om vi naturligvis kan mærke krisen, så har vi ikke fyret folk. Tvært imod, siger Helsing.

Niels Winther er nu oppe på ni ansatte, der fuldtids er beskæftiget med Grimaldi Lines aktiviteter. Heraf en, der sidder i Århus, hvor han står for kontakten til vores kunder i Århus-området.

- Vi mærker en stigende interesse hos transportkøberne for alternativer til især vejtransport. Der er flere forhold, der driver denne udvikling. Aktuelt er kunderne mere omkostningsbevidste på grund af krisen og der er mange transporter, hvor skib er et økonomisk interessant alternativ. Mere langsigtet er der interesse i miljøvenlige transporter. Mere praktisk oplever kunderne stadigt oftere problemer med flaskehalse på vejene. Endelig er indførelsen af mauten i Tyskland og tilsvarende vejbenyttelsesafgifter i andre EU-lande med til at øge interesse for skibstransport. Godset søger nye og bedre veje og her er jeg sikker på, at vi står med et stærkt alternativ på mange transporter, vurderer Simon Helsing.

Niels Winther

Niels Winter, der tidligere hed Niels Winther & Co., blev grundlagt i 1931. Virksomheden ejes og drives i dag af administrerende direktør Henrik Otto Jensen.

Virksomheden beskæftiger 17 ansatte.

Niels Winther, der er agent for Grimaldi Lines, ejer sammen med Grimaldi Lines Scandinavian Auto Logistics, der klargør og transporterer biler, der importeres til Danmark og Nordtyskland på Grimaldi Lines Ro/Ro-skibe.

ll@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.098|instance-web01