Dansk klimaindsats

Fremtid til debat: Et af de store emner for Søfartsstyrelsen er COP15 - FNs klimatopmøde i København senere på året.

Klimatopmødet i efteråret - COP15 - er fantastisk vigtig for dansk skibsfart.

- Her foregår det globale spil. Hvad vil man, hvad kan man enes om i øjeblikket? For IMO er det afgørende, at alle skibsfartnationerne står sammen og viser, at man er i stand til at skabe en fælles IMO-løsning, som går i den retning mødet lægger op til, siger Søfartsstyrelsens nye direktør, Andreas Nordseth.

Han ved endnu ikke hvordan det kommer til at forløbe.

- Måske vil mødet opstille nogle målsætninger også for skibsfarten. Men vi satser meget på, at det er i IMO-regi, at vi skal finde ud af, hvordan vi gør det rent praktisk, og hvad det er for detaljerede reguleringer, der skal til. Vi ønsker en global løsning, fremhæver Andreas Nordseth.

Han peger på, at når det gælder skibsfart, så er der tale om mobile produktionsapparater. Skibene er ude på vandet, og skibets nationalitet kan så at sige i løbet af natten skiftes over til et andet flag.

- Vi må sikre, at der ikke findes noget sted, hvor man kan flage ind og slippe for at gøre det foreskrevne, siger den nye direktør.

Samtidig mener Andreas Nordseth, at Danmark har en rigtig god historie at fortælle omgivelserne:

- Vi gør virkelig noget, siger Nordseth.

Han nævner som eksempel de partnerskaber, der er indgået i forbindelse med erhvervsklima-panelet. Her er rederibranchen, udstyrsleverandører, interesseorganisationer er gået sammen for at finde ud af, hvad de sammen kan gøre for klimaet.

- Der er stor vilje til at finde resultater. Flere og flere rederier går målrettet ind og kigger på både små og store ting, der kan forbedres, ligesom der samarbejdes i Det Blå Danmark i projektet Green Ship of the Future for at skabe virkelig smarte løsninger, som kan give en langt mere energieffektiv skibstransport fremover.

Andreas Nordseth oplever en markant positiv interesse, som går på to ben: Kan du som det ene spare 5 procent olie, så sparer du også mange penge.

- Flere og flere opdager, at der faktisk er god økonomi her. De rederier, som er gået dybt ind i det, henter faktisk reelle gevinster.

Det andet er en helt seriøs interesse i at være med til at adressere den fælles globale udfordring om at mindske emissionerne.

Det er en spændende opgave at arbejde sammen med alle aktørerne, mener Andreas Nordseth.

- Der dukker hele tiden interessant ting frem, når så mange kompetente går sammen om løsninger. F.eks. har det under arbejdet vist sig, at hvis man tager samme skib, samme rute og samme last, men forskellige besætninger, så får man forskelligt energiforbrug – op til mellem fem og ni procent. Og det er blevet vendt positivt, for det siger jo noget om kompetence. Vi ønsker herhjemme at udvikle denne kompetence til at være energieffektive, og vi vil gerne have nogle af verdens bedste søfolk. Folk som sejler smartere, siger Andreas Nordseth.

Styrelsen vil gerne vide, hvad der skaber disse forskelle, og på de maritime skoler har Søfartsstyrelsen sat projekter i gang, så klima-dimensionen kommer med ind i uddannelserne sammen med en dagsorden om energioptimering.

- Arbejdet viser også, at man ret nemt kan lave nogle forbedringer i f.eks. maskinen, som tjener sig ind på mindre end et år. Det er ret fantastisk, hvad der kan opnås når man sætter sig sammen på den måde. Det er lavpraktisk, men mange bække gør i stor å, siger Nordseth.

En ting er at gå overordnet ind med regulering, men der ligger også en kæmpe innovationskraft i Det Blå Danmark.

- Jeg tror, at klimadagsordenen har været en katalysator for at få sat fokus på mange nye muligheder, påpeger Andreas Nordseth. I klima-sagen er der jo en udfordring i, at der ikke er nogen eksakt videnskab. Vi har prognoser og beregninger om udledning af CO2, og det hele kan være svært at forstå. Derfor er det så konstruktivt, at der kommer nogle praktiske resultater ud af det. Når alt kommer til alt, skal vi bruge noget mindre og brænde noget mindre af. Og så har vi jo stadig en stærk interesse i, at vi kan levere supereffektiv transport.

Søfarten er i kraft af sin enorme størrelse storforbruger af energi, men sammenlignet med mange andre transportformer, er den noget af de mest energieffektive der findes.

Andreas Nordseth er 49 år og blev adm. direktør i Søfartsstyrelsen efter Jørgen Hammer.

Han har en maritim baggrund som styrmand tilbage fra ØK’s tid i dansk skibsfart - han blev skibsfører i 1982.

Men drengedrømmen om livet som styrmand på havene holdt ikke i længden i container-ruternes verden, og Andreas Nordseth følte sig tiltrukket af at undervise og blev færdig som navigationslærer i 1989.

Han havde også et togt med skoleskibet Danmark. Men det var som konsulent i uddannelse og eksamener, at han startede i Søfartsstyrelsen i 1991, hvor han i dag befinder sig i direktør-stolen, efter at have været kontorchef og vicedirektør.