23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rederne er klar til at vinde markedsandele

Støt kurs: På trods af at nogle af rederierne har været i hård modvind under den økonomiske krise, blev der alligevel tale om en rekordstor valuta-indsejling for 2008.

Støt kurs: På trods af at nogle af rederierne har været i hård modvind under den økonomiske krise, blev der alligevel tale om en rekordstor valuta-indsejling for 2008.

Af Finn Bruun

Selv om verdensøkonomien fortsat er urolig, vurderer rederierne forsigtigt, at bunden er ved at være nået og at det specielt mod årets slutning kommer til at gå fremad igen, selv om der stadig er usikkerhed omkring priserne.

Rederierne har sejlet 190 milliarder kroner ind og samtidig kunne man på generalforsamlingen i Danmarks Rederiforening forleden glæde sig over en fremgang for handelsflåden, som med godt 12 millioner TDW er den største nogensinde - og det er nye skibe med høje miljøkvaliteter.

Den nyvalgte formand Lars Vang Christensen konkluderede efterfølgende, at rederierne vil komme godt gennem krisen og være parat til at erobre nye markedsandele efter krisen.

Rederierne satser i disse år stærkt på en effektiv miljø- og klimaindsats. Meget er allerede nået, og man er ved at lægge sidste hånd på et ”miljømærke”, et designindeks for skibe, som står til vedtagelse i IMO.

Desuden er det netop kommet frem, at de danske rederier er parat til at gå foran og acceptere klimaministerens forslag om en global afgift på bunker-fuel i IMO-regi. Forslaget skal drøftes i IMO i juni.

I forvejen er der vedtaget nye IMO-regler for nedsættelse af svovlindholdet.

Toneangivende

I øvrigt fremgik det af generalforsamlingen, at rederierne venter at kunne øge energieffektiviteten for den danske handelsflåde med ca. 15 procent i forhold til 2020. Og for nye skibe er forventningen at energieffektiviteten vil kunne forbedres med 30-40 procent for nye skibe.

Dansk skibsfart er ved at være internationalt toneangivende på hele dette område, og herhjemme tegner søfarten sig i dag for 20 procent af den samlede eksport og er dermed Danmarks største eksporterhverv

Piratproblemet

Rederierne opfatter fortsat pirateriet som et problem men glæder sig over, at flere lande nu har indsat orlogsfartøjer i område omkring Somalia, hvor danske ”Absalon” har ydet en stærk indsats.

Tilkendegivelsen af at der atter udsendes et dansk flådefartøj – måske Absalon igen – vakte tilfredshed ikke mindst fordi piraterne er begyndt at organisere sig bedre og angribe i et større område.

Medicinsk radio

Rederiforeningens søfartspris på 25.000 kr. blev i år overrakt til Søren Kristensen fra Radio Medical på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Tjenesten som består af seks ildsjæle udgør en medicinsk livline for søfarende på danske skibe, som ved sygdom eller ulykke ombord altid kan hente kompetent hjælp over telefonen, på fax eller på e-mail. Rederiforeningen anerkendte med prisen den tryghed, som tjeneste indgiver med sit overblik og sin vidende indsats.

Nyvalg

På generalforsamlingen blev den hidtidige formand, Lauritzen-direktør Torben Janholt, afløst af næstformanden adm. direktør Lars Vang Christensen, Herning Shipping.

Desuden udtrådte Knud Pontoppidan, A.P. Møller – Mærsk, af bestyrelsen. Han blev erstattet af skibsreder Søren Schou, ligeledes Mærsk, mens tidligere Torm-direktør Klaus Kjærulff afløstes af adm. direktør Mikael Skov, Torm.

Ny næstformand blev adm. direktør Carsten Mortensen, Norden.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03