23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Service har en pris

Fingeren på pulsen: Tre direktører giver deres bud på situationen i markedet lige nu.

Fingeren på pulsen: Tre direktører giver deres bud på situationen i markedet lige nu.

Af Gwyn Nissen

Hvad er det kunderne får, når de betaler prisen hos en dansk speditør? Og hvad er konsekvensen, når der skal skæres ti procent af transportprisen?

Det er nogle af de spørgsmål som tre direktører i nogle af landets største transport- og logistikvirksomheder prøvede at svare på under Danske Speditørers årsdag.

- Vi har ikke været gode nok til at fortælle kunderne, hvordan vi er med til at skabe værdi, sagde direktør i Freja Transport & Logistics A/S, Jesper E. Petersen.

Han pegede på, at speditørerne skal være bedre til, at forklare kunderne, hvilken effekt en kortsigtet besparelse på transportomkostningerne har på lang sigt.

- Når vi har været i dialog med professionelle kunder, har vi faktisk været i stand til at komme igennem med prisforhøjelser, sagde Jesper E. Petersen.

I den sammenhæng mente Karin Wad fra Andreas Andresen A/S, at branchen har været vant til at levere én transportpakke med alt inkluderet.

- Måske skal vi til at tage penge for rådgivning og service – jeg tror godt, at kunderne kan forstå, at det koster, mener Karin Wad.

Mod til beslutninger

Jørn Johansen, direktør i Itella, peger på et problem i forbindelse med de udbud og tendere, som transport- og logistikvirksomhederne skal tage stilling til i disse måneder:

- Vi skal gætte os til volumen-niveauet i 2010-2011. Og hvis vi til den tid pludselig står med en kunde, der ikke har leveret den lovede volumen – hvad så? Jeg har aldrig oplevet, at vi har så har fået økonomisk kompensation, siger Johansen.

Til gengæld har krisen betydet, at virksomheden har fået mod til at træffe de rigtige beslutninger.

- Vi har været på slankekur i flere omgange, men det har ikke været nok. Vi skulle også på en kostomlægning, sagde Jørn Johansen.

Kun sæsonudsving

Er markedet på vej op igen. Ikke hvis det står til Ole Mørk, direktør i DHL Freight.

- Der er lidt mere aktivitet nu, end der var i første kvartal. Men jeg tror desværre, at der er tale om sæsonudsving, og at vi ikke er bedre stillet end vi var, siger Mørk.

Også han var enig i, at branchen bliver nødt til at kigge på servicen.

- Der er altid blevet konkurreret på prisen, men vi bliver nødt til at se på, om vi yder en for høj service – eller hvad kunden vil have/betale for, sagde Ole Mørk.

gn@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web01