23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hug til politiet

Dansk Transport & Logistik har det svært med politiets holdning til udenlandske lastbilchauffører.

Dansk Transport & Logistik har det svært med politiets holdning til udenlandske lastbilchauffører.

Politiet nærmest lukker øjnene, mener DTL.

- I to år har det faktisk ikke været muligt at retsforfølge udenlandske chauffører i Danmark, der har begået endog grove overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne i et andet land, påpeger DTL-formand Jørgen Egeskov Jensen, der peger på situationen som værende konkurrenceforvridende overfor danske vognmænd.

Han noterer dog også med glæde, at der nu er sat en stopper for situationen med nye regler på området.

Men der var flere hug til politiet:

- Politiet benægter, at besværlighederne med at kommunikere med udenlandske chauffører skulle gøre, at de standses langt mere sjældent – eller slipper lettere. Men det har TV2 flere gange dokumenteret ikke holder stik, og det er så sandelig også det indtryk, som DTLs medlemsvirksomheder har. Nogle af dem, der har kontakt med udenlandske chauffører, beretter om, at en række udenlandske chauffører simpelthen ikke kan tage dansk politi alvorligt, kritiserer DTL-formanden.

DTL har i flere år presset på for at få offentlige statistikker over forseelser og kontroller hos udenlandske chauffører i forhold til de danske.

- Det får vi nu, siger Jensen, der noterer sig med tilfredshed, at justitsminister Brian Mikkelsen nu øger fokus på at få sikret, at alle chauffører og transportvirksomheder– danske som udenlandske – er lige for loven.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04