Levering ved kantsten

Overdraget eller ej: Østre Landsret ændrer byretsdom og frifinder vognmand for skadeskrav opstået ved anvendelse af løftevogn.

Et grundlæggende element ved vurdering af transportørernes ansvar for godset er ”varetægtsperioden”, der groft sagt dækker over det tidsrum, hvor fra transportøren modtager godset til befordring eller opbevaring og til godset afleveres/udleveres igen. Da det er det tidsrum, hvor transportøren stadig som udgangspunkt har ansvaret for godset, er det vigtigt at få fastlagt bl.a. hvornår godset i juridisk forstand er afleveret igen.

Varetægtsperioden er mere eller mindre løseligt defineret i lovgivningen og kan i et vist omfang præciseres yderligere ved aftaler, eventuelt i form af forretningsbetingelser.

Sådanne forretningsbetingelser var en vognmand, som for nogen tid siden havde et uheld med en transport, i besiddelse af.

Hans chauffør havde udført en transport af et terrarium, der hovedsageligt bestod af glas, og om dette forklarede chaufføren senere i retten, at terrariet stod på en palle og hertil var det bundet med bånd. Ved bestemmelsesstedet kom kunden ned fra sin lejlighed og så på terrariet.

Chaufføren kørte terrariet med løftevogn hen på vognens lift og sænkede liften ned til jorden. Her brugte han løftevognen igen til at køre pallen med terrariet ud på asfalten.

Kunden spurgte chaufføren, om han kunne køre pallen med terrariet op til husets dør. Chaufføren accepterede og kørte med løftevognen pallen med terrariet mod døren. Herunder skulle passeres en kantsten.

Da han trak løftevognen op over kantstenen, så han, at terrariets glas revnede. Kunden var ved glasset, da det revnede, og havde været med til at støtte og skubbe transporten hen til kantstenen, mens chaufføren gik baglæns med løftevognen. Efter at have konstateret skaden sagde kunden, at chaufføren måtte tage terrariet med retur, hvilket chaufføren derfor gjorde.

Kunden opgjorde sit krav til prisen for terrariet og 2 x fragt, i alt små 6.000 kroner, og vognmanden påstod sig frifundet under henvisning til CMR-lovens § 24, der taler om ansvar for bl.a. beskadigelse i tiden fra ”overtagelse til aflevering”, og i øvrigt under henvisning til de forretningsbetingelser, som vognmanden og de kollegaer han samarbejdede med påberåbte sig.

Disse betingelser indeholdt bl.a. bestemmelse ansvar, reklamation og erstatning.

Om varetægtsperioden var det bl.a. anført, at ”NNs” ansvar begynder, når forsendelsen afhentes til befordring, eller ved indlevering på fragtcenter/terminal. Ansvaret ophører, når godset afleveres mod kvittering på den adresse, som afsender har opgivet - eller samme sted uden kvittering, såfremt dette er særskilt aftalt.

Deltager afsender eller modtager i henholdsvis læsning eller aflæsning, overtages ansvaret for godset først, når dette er anbragt på bilen, henholdsvis ophører, når aflæsningen påbegyndes.

Sagen startede i byretten, hvor kunden henviste til, at transporten var udført efter CMR-loven og transportgruppens forretningsbetingelser. Ifølge lovens § 24, stk. 1, er fragtføreren/vognmanden ansvarlig for beskadigelse af godset, som indtræffer i tiden fra overtagelsen indtil afleveringen.

Det blev gjort gældende, at aflæsningen og afleveringen muligt var påbegyndt, men ikke afsluttet, da chaufføren hjalp med til at transportere terrariet til kundens dør.

Godset befandt sig endnu på vognmandens materiel og i vognmandens besiddelse og kunden havde ikke fået godset overgivet, da skaden indtrådte ved at vognmandens chauffør kørte løftevognen op over kantstenen.

Idet vognmanden hæftede efter CMR-lovens objektive regler for beskadigelse af godset indtil afleveringen og denne ikke kunne anses at være sket før skaden indtrådte, måtte sagsøgte hæfte for skaden på terrariet og være pligtig til at betale sagsøgerens tab, der principalt blev gjort op som anført i påstanden, subsidiært lig med det af sagsøgeren fakturerede minus hans avance.

Til støtte for at afleveringen af godset endnu ikke var sket, da skaden skete, blev det henvist til, at kunden ikke havde kvitteret for godset. Subsidiært blev det gjort gældende, at vognmandens chauffør havde handlet culpøst ved sin føring af løftevognen over kantstenen med deraf følgende ansvar, der berettigede til sagsøgerens erstatningskrav.

Vognmanden henviste til, at aflevering af godset fandt sted, da det blev afsat på gaden. Kunden måtte herefter anses at have overtaget ansvaret for godset. Sagsøgtes chauffør havde kun hjulpet kunden med at bringe godset, efter afleveringen på gaden, til sin gadedør.

Dertil blev det gjort gældende, at kunden havde været med til at skubbe pallen over kantstenen. Kvittering af kunden for godset var ikke afgørende. Derimod at aflæsningen i overensstemmelse med forretningsbetingelserne var påbegyndt, således som det var tilfældet i denne sag. Risikoen måtte derfor anses overgået til sagsøgerens kunde og vognmanden måtte frifindes for sagsøgerens krav.

Byretsdommeren mente, at vognmanden ved at påtage sig transport af pallen med terrariet på sagsøgtes løftevogn, efter aflæsningen fra fragtbilen på gaden, stadig havde et ansvar og at afleveringen efter derfor ikke havde fundet sted.

Derfor dømte byretten vognmanden, men begrænsede erstatningen til kundens tab, der blev skønsmæssigt beregnet til kundens egne udgifter til og bygge terrariet, nemlig 3.000 kr. plus udgifterne til fragt.

Hvis man har tabt en sag ved byretten og sagsgenstanden er under 10.000 kr. kan man ikke umiddelbart anke til landsretten. Vognmanden, der ønskede at indbringe sagen for landsretten, søgte og fik derfor anketilladelse af det såkaldte Procesbevillingsnævn, hvilket var heldigt for ham, idet landsretten ændrede dommen med følgende begrundelse.

Parterne var for landsretten enige om, at det kunne lægges til grund, at terrariet af chaufføren blev læsset af fragtbilen og på en palle anbragt ved vejkanten i overensstemmelse med det aftalte i forretningsbetingelser vedrørende levering af forsendelser på over 20 kg.

Det kunne endvidere lægges til grund, at modtageren af terrariet var til stede og bad chaufføren om at køre pallen med terrariet op til husets dør, hvortil der var omkring 12 meter, at chaufføren uden at kræve kvittering kørte pallen med terrariet på sin løftevogn mod døren, mens modtageren støttede og skubbede, og at skaden indtraf, da chaufføren trak løftevognen over en kantsten.

Landsretten fandt derfor, at modtageren fik mulighed for at råde over terrariet, da dette var anbragt ved vejkanten. Uanset det anførte i forretningsbetingelserne om ophør af fragtførerens ansvar fandt landsretten derfor, at aflevering som omhandlet i CMR-lovens § 24, stk. 1, måtte anses for at have fundet sted, da terrariet blev leveret til modtageren ved vejkanten, idet det under de foreliggende omstændigheder ikke kunne tillægges selvstændig betydning, at der ikke var kvitteret for modtagelsen, inden skaden indtraf.

Da vognmanden herefter ikke var ansvarlig for den indtrufne skade, blev han frifundet helt og aldeles.