23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Singapore: En flyvning mindre - samme kapacitet

Tiltag: Den aktuelle nedgang i verdens luftfragtsindustri tvinger alle til at gå virksomheden efter i sømmene. Det gælder også luftfartsselskaber.

Tiltag: Den aktuelle nedgang i verdens luftfragtsindustri tvinger alle til at gå virksomheden efter i sømmene. Det gælder også luftfartsselskaber.

Af Herbert Nielsen

Afmatningen på luftfragtsmarkedet har fået Singapore Airlines Cargo til at vriste ét af de ugentlige fragtfly ud af hænderne på Kim Irmov, selskabets chef i Norden og Baltikum. Ændringen er iværksat fra udgangen af april, og det er den ene af de to hidtidige søndagsflyvninger, der er blevet taget af trafikken på København.

- Heldigvis betyder det dog netto ikke noget for vore kunder: Vi har som kompensation for det volumen, der er faldet ud, fået tildelt tilsvarende mere kapacitet på den tilbageværende søndagsflyvning, så der er ikke tale om en nedskæring af fragtudbuddet, siger Kim Irmov.

Den maskine, der er taget ud af trafikken i Skandinavien, er flyet fra Frankfurt via København til Singapore. Den, der er tilbage på søndagsprogrammet, er flyet fra Amsterdam via København til Singapore.

København som hub

I modsætning til en anden stor operatør i Skandinavien, Korean Air Cargo, har Singapore Airlines Cargo fastholdt et trafiksystem med København som samlet hub for Norden og Baltikum.

Modsat dette har Korean Air Cargo i dag fragtflyvninger fra både København, Oslo og Stockholm – og senest endda også fra den nordsvenske lufthavn i Luleå, hvor det er den norske lakseeksport til Fjernøsten, der har fået en ekstra ugentlig flyvning til Korea.

- Udviklingen i dag har bestyrket mig yderligere i at fastholde vores strategi om København som samlet hub, siger Kim Irmov. Det gør det muligt for os at konsolidere de nordiske landes eksporter her i København – og selvom der har været nedgang i alle markeder, er der fortsat meget luftfragt i regionen.

Nok til at sikre en god forretning for Singapore Airlines Cargo.

- Spredte vi det ud på flyvninger fra de enkelte markeder, ville det være en hårdere kamp at sikre lønsom drift, rute for rute, siger Irmov. Og i vore dage bliver der virkelig set med lup på den enkelte rutes performance.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04