23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

En ny Therkelsen for bordenden

Skifte: Peter Therkelsen har overtaget efter sin far Mogens Therkelsen i virksomheden H.P. Therkelsen A/S.

Skifte: Peter Therkelsen har overtaget efter sin far Mogens Therkelsen i virksomheden H.P. Therkelsen A/S.





Af Gwyn Nissen

Forleden gennemførte transportvirksomheden H.P. Therkelsen et generationsskifte, der betyder, at Peter Therkelsen (36) som ny vicedirektør overtager ansvaret for driften i virksomheden efter sin far Mogens Therkelsen.

Desuden er to af virksomhedens mangeårige medarbejdere, Kim Moldt og Michael Olsson, kommet med i ejerkredsen.

Mogens Therkelsen fortsætter ganske vist som administrerende direktør, men han trækker sig fra den daglige drift – og har også overladt sit hidtidige chefkontor til Peter Therkelsen, som tegn på, at den nye Therkelsen-generation har taget over.

Har du altid vidst, at din fremtid lå i transportbranchen?Peter Therkelsen:

Nej, faktisk ikke. Jeg har altid arbejdet i HPT i min fritid, da jeg gik i folkeskolen og gymnasiet. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så regnede jeg ikke med, at jeg skulle ind i denne branche - udelukkende fordi jeg ikke regnede med at skulle slå mig ned i Sønderjylland.

Jeg var væk fra Padborg i 12 år og geografien gjorde som nævnt, at jeg ikke regnede med det.

Inden og efter jeg læste HA i Århus var jeg ude at rejse med rygsæk, og derefter var jeg et år i England, hvor jeg var distribution-manager ved Bodilsen Holding. Her mødte jeg også min kone, og vi rejste tilbage til Odense, hvor jeg læste cand.merc. og egentlig havde planer om en karriere som konsulent. Det med at lave det samme hver dag er ikke rigtig noget for mig, og derfor var projektarbejde noget, der tændte mig.

Da vi skulle til at have børn, besluttede vi at flytte til Sønderjylland, og i 2001 meddelte min far os tre søskende - min storebror, min lillesøster og jeg – at vi skulle gøre op med os selv, om vi ville ind i virksomheden.

Vi fik et halvt års betænkningstid. Der var ikke noget pres på fra min fars side, men han skulle også videre i forhold til at igangsætte et generationsskifte.

Jeg besluttede mig for, at jeg godt ville prøve og vi aftalte 18 måneders prøvetid, hvor jeg skulle gennem alle afdelinger - jeg begyndte som chauffør. Det var i 2002 – og jeg har været her siden.

De gode medarbejder vi har i HPT, som er en fornøjelse at samarbejde og omgås med, samt de meget afvekslende opgaver man har i hverdagen - ikke mindst i den position jeg nu overtager fra min far - var udslagsgivende for at jeg valgte at fortsætte i HPT.

Hvad tager du med fra din far?Peter Therkelsen:

Helt klart oprigtigheden og ærligheden. Det er altid noget, der har kendetegnet min far og det er noget af det, jeg selv vægter højt. Og jeg ved, at det også er noget, vores kunder værdsætter.

Og så er der også hans købmandskab. Han er en god købmand og det har jeg lært en del af - men kan sikkert lære mere endnu.

Hvad med organisationsarbejde?Peter Therkelsen:

Det er ikke noget jeg har tænkt over på nuværende tidspunkt. Det skifte der nu er sket i HPT gør, at jeg sikkert nok kan få min hverdag udfyldt med arbejdsopgaver rent firmamæssigt.

Men ingen kender jo dagen i morgen, og jeg har lært at man aldrig skal sige aldrig.

Hvad kommer generationsskiftet til at betyde for virksomheden? Peter Therkelsen:

Som jeg sagde til medarbejderne ved vor interne reception, så vil de ikke mærke til omvæltninger på kort sigt, når jeg tager over i den daglige drift efter min far.

Men vi er fra to forskellige generationer og der vil ske ændringer af ledelsesmæssig karakter – ikke fordi det bliver dårligere eller bedre end min far. Men selvfølgelig bliver det anderledes.

Min far og hans generation vil gerne have en finger med i spillet i alle afgørelser. Ikke fordi de ikke har tillid til medarbejderne, men fordi de gerne vil vide alt. Det er fint så længe man har en virksomhed, som man kan overskue – eller som man er vokset op med, som min far.

Men H. P. Therkelsen har i dag en størrelse, hvor én mand ikke kan være med i alt. Det bliver især ledelsesinformationsområdet at der vil ske ændringer på, og så vil det primært være mellemlederne, som kommer til at mærke, at de skal tage et større ansvar end hidtil.

Hvad bliver jeres største udfordring i den nye ledelse?Peter Therkelsen:

Det er et spændende tidspunkt at starte på – der sker mange ting i branchen. Der er røre i markedet, og her må vi se, om vi kan gøre en forskel.

Vores største udfordring i den forbindelse er, at der er nogen i branchen, der dumper priserne ned på et niveau, der er under kostpris. Uanset hvilket omkostnings-setup man måtte have.

Vi har haft held til at få nogle nye, store kunder, men vi bliver også presset fra anden side - og det er det vi slås med i denne tid.

Vi prøver at opretholde en god dialog med kunderne og have fokus på service og kvalitet. Indtil videre ser det ud til at den strategi virker.

Hvordan slapper du af?Peter Therkelsen:

Det gør jeg sammen med familien, min kone Lene og vores to børn på tre og syv år.

Og så de få gange det kan lade sig gøre at løbe eller cykle en tur. Jeg bor ved Flensborg Fjord og det er dejligt at løbe med Gendarmstien gennem skovene – det bliver til 5-12 kilometer alt afhængig af, hvor meget tid jeg har. Jeg kan også godt lide at læse en god bog, men det bliver ikke til så meget med det arbejde jeg har, samt de små børn.

Jeg har ikke tid til andre hobbys. Jeg har droslet ned på mit Round Table, men er stadig med i nogle netværk omkring mit job og de uddannelser, jeg har taget. Det er altid godt og inspirerende, at komme ud og møde andre mennesker.

Vemod hos senior

- Det betyder rigtigt meget for mig, at fremtiden nu er sikret, siger Mogens Therkelsen, der har stået i spidsen for HPT i 35 år. Det er med glæde og en vis form for stolthed, at jeg nu kan videregive en sund og veldrevet virksomhed til den næste generation. Jeg har altid været både stolt og glad for mit virke i hele mit arbejdsliv med mange gode og spændende arbejdsopgaver.

- Det er selvfølgelig med en vis vemod, at jeg nu går fra et højere gear til et lavere, men jeg er overbevist om, at tiden er moden, og jeg er fuldstændig tryg ved det forestående generationsskifte og udvidelsen af aktionærkredsen, siger Mogens Therkelsen.

Han vil bruge mere af sin tid på sine tillidsposter og familie, ”som nok har noget til gode på good will-kontoen”, som Mogens Therkelsen udtrykker det.

gn@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.117