Transportfolk bag nyt firma
Lars Iversen og Kenneth Nielsen står bag etableringen af den nye handelsvirksomhed Euro Nor i Padborg.
Virksomheden vil primært beskæftige sig med salg af brugt transportmateriel – hovedsageligt til
eksport. Men Euro Nor-folkene udelukker ikke, at der hurtigt kan komme nye handelsområder til.
Euro Nor er rykket ind på Hermesvej 15, hvor de råder over 5000 kvadratmeter udstilling, og Euro Nor mangler netop nu brugt transportmateriel til videresalg.
Bag Euro Nor står to kendte erhvervsfolk indenfor salg af brugt materiel, nemlig Lars Iversen (siddende) og Kenneth Nielsen (stående). De kommer begge fra stillinger indenfor branchen og har tilsammen over 20 års erfaring med eksportsalg.
Adressen Hermesvej 15 er således ikke ukendt for Lars Iversen. Her holdt Poulsen Biler nemlig tidligere til - med Lars Iversen som direktør.