Danske Fragtmænd A/S i Åbyhøj har den 1. maj ved kontant indbetaling af 5 mio. kr til kurs 100 stiftet selskabet Danske Fragtmænd Logistik A/S med adresse på Tomsagervej 18 i Aabyhøj.
Det nye selskab bærer også binavnene Danske Fragtmænd Lagerhotel A/S, Danske Fragtmænd Spedition A/S og DF Logistics A/S.
Det nye selskab har en bestyrelse som består af adm. direktør Kjeld Ahrenkiel Frederiksen, (formand), Sarabjerg 6 i Skanderborg, salgsdirektør Peter Bjerregaard Jepsen, Bjødstrupvej 27 i Højbjerg og Jørn Skov, Gammelgårdsvej 1, Virring ved Skanderborg. Adm. direktør Palle Crown, Fagerparken 31 i Vedbæk er indtrådt i direktionen i det nye selskab.
I selskabet DF Logistik A/S, der hører hjemme på Tomsagervej 18 i Åbyhøj er navnet blevet ændret til Danske Fragtmænd Informatik A/S, og der er sket ændringer i bestyrelsen.
Flemming Werner Jensen og Morten Nygaard Sørensen er udtrådt af bestyrelsen, hvor direktør Jørn Gregersen Grove, Grumstolsvej 37 i Højbjerg, Morten Jensen, Industrivej 4 i Ringe og direktør Elon Studsgaard, Lillegade 27 i Rønne er indtrådt i bestyrelsen. I selskabet Fragtmænd Holding A/S er der også sket ændringer i bestyrelsens sammensætning. Carsten Brixen Jacobsen, Bjarne Krogh Jensen og Claus Rye Jensen er alle udtrådt af selskabets bestyrelse. Flemming Clausen, Nørreled 21 i Tjæreborg, vognmand Henrik Jørgensen, Rubindalen 11, Randers og Erik Jensen, Vester Birk 29 i Skjern er indtrådt i selskabets bestyrelse.
Fragtmænd Holding A/S er også hjemmehørende på Tomsagervej 18 i Åbyhøj.