Hos Danmarks største lastvognsforhandler Scania Biler A/S, der har hovedkvarter på Generatorvej 12 i Herlev, er Bjørn Jacobsen 30. april udtrådt af bestyrelsen.
I stedet er økonomidirektør Claes Brønsgaard Pedersen, (næstformand), Knevelsvej 19 i Holbæk indtrådt i selskabets bestyrelse. Claes Brønsgaard Pedersen er 36 år og er uddannet revisor og HD. Han kommer fra den danske afdeling i Pulse-koncernen, der er en international virksomhed inden for udvikling og produktion af elektroniske komponenter. Claes Brønsgaard Pedersen tiltræder jobbet som økonomidirektør den 1. juni.