Fælles skandinavisk organisation på vej hos lastvognsproducent.
- Vi arbejder pt. på at skabe en ny Skandinavisk MAN-organisation, som skal arbejde tættere sammen for at opnå synergier, bekræfter markedskommunikationschef Claus Lindholm til TTN.
I den ny skandinaviske organisation vil en række personer få tildelt et skandinavisk ansvar som dækker MAN-organisationerne i Norge, Sverige og Danmark.
Den kommende chef for den nye organisation, Bård Stenberg, kommer derfor ikke til at sidde i København, men vil fortsat have sit udgangspunkt fra Norge. Bård Stenberg kommer til at afløse Stefan Kremper, der tager tilbage til den tyske salgsorganisation.
Den nuværende økonomichef Patrik Neuwinger bliver økonomiansvarlig for Skandinavien, og Claus Lindholm bliver ansvarlig for markedskommunikationen for Skandinavien.