Regering straffer selvkørende vognmænd

Selvkørende vognmænd, der kører eksportkørsel, bliver sat i en helt urimelig situation i forhold til ansatte eksportchauffører.

Samtidig forringes deres konkurrenceevne i forhold til de flere og flere udenlandske transportører på de danske veje. Så skarpt stillede DTL og Dansk Erhverv situationen op på et møde med Folketingets skatteudvalg om regeringens forslag om at indføre et loft på 50.000 kr. for den skattefri rejsegodtgørelse. På mødet lod DTL og Dansk Erhverv tallene tale for sig selv:

Loftet vil ramme de selvkørende vognmænd, der i dag foretager standardfradraget på 455 kr. pr. døgn i den personlige indkomst. F.eks. vil en selvkørende eksportvognmand med 200 udedøgn på et år få sit fradrag begrænset fra i dag 91.000 kr. til 50.000 kr. Han mister altså 41.000 kr. i fradrag.

Til gengæld går ansatte chauffører fri. Loftet får ikke betydning for chaufførernes diæter fastsat i den grænseoverskridende overenskomst, som godskørselsloven pålægger vognmanden at følge.

- Og det er kun godt. Vi ønsker ikke at pille ved diætreglerne for at opnå ligestilling mellem chauffører og selvkørende vognmænd. Problemet er entydigt, at det foreslåede loft går ud over en gruppe af hårdt arbejdende selvstændige, der jo ikke kan flytte deres bopæl hen til deres arbejdsplads, som er den rullende lastbil, siger DTL’s vicedirektør Morten Lindbo.

Under foretrædet i skatteudvalget gjorde branchens repræsentanter også gældende, at forslaget vil give de selvstændige vognmænd en urimelig ekstra administrativ byrde, fordi de i så fald skal samle bilag sammen til skattemyndighederne. Det er i strid med regeringens egen politik om at reducere de administrative byrder.

Formålet med forslaget er dels at begrænse udenlandske håndværkeres skattefradrag dels at skaffe penge til skattelettelser. Men DTL og Dansk Erhverv rejste tvivl om, hvor stort et provenu, der egentlig vil komme ud af det til skattelettelser. For de selvstændige vognmænd vil selvfølgelig forsøge at begrænse skaden. Det kan f.eks. gøres ved - selvom det er meget bøvlet – at samle bilag sammen til dokumentation af de reelle omkostninger i stedet for standardfradraget, eller de kan stifte et anpartsselskab for dermed at kunne udbetale diæter til sig selv.

- Men det er jo helt urimeligt, at de selvstændige på grund af ændrede skatteregler skal tvinges til at stifte et selskab, og hvad deraf følger af kapitalkrav og øget administration. Og man skal huske på, at lovforslagets begrundelse – ud over den fiskale – jo også er at begrænse udenlandske medarbejdere, herunder fra Østeuropa, i at tage standardfradrag ved arbejde i Danmark, siger Morten Lindbo.