23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Contino vælger miljø-vejen

Padborg-selskabet har lige anskaffet sig 77 DAF-lastbiler med særligt miljøvenlige EEV-motorer.

Padborg-selskabet har lige anskaffet sig 77 DAF-lastbiler med særligt miljøvenlige EEV-motorer.





Contino Transport i Padborg har valgt at trodse udviklingen. Mens mange virksomheder under finanskrisen har sat miljøet på standby, går den store transportvirksomhed modsatte vej. Koncernen har netop anskaffet sig 77 nye DAF-lastbiler, som alle er forsynet med de særligt miljøvenlige EEV-motorer.

- Mautforhøjelsen i Tyskland er en væsentlig årsag til anskaffelsen, men den grønne linje er også en trend, som vi tror, vil fortsætte - selv om den lige nu er sat på standby mange steder, siger direktør Peter Frost Rasmussen.

Contino får på nuværende tidspunkt ikke miljørabat ved mauten på grund af EEV-motorer. Den ”reneste” klassificering er Euro 5-motorer, men Peter Frost Rasmussen tror kun, at det er et spørgsmål om tid, før også EEV-motorer belønnes med endnu lavere maut.

Contino-koncernen råder over i alt 200 lastbiler, der alle er indregistreret i Tyskland.

Læs mere i Danmarks Transport-Tidende.

EEV

EEV er forkortelsen for Enhanced Environmental friendly Vehicle, som er definitionen på den hidtil strengeste miljønorm - en endnu renere emissionsnorm end Euro 5-motorer. EEV-normen garanterer mindst:

33 procent mindre partikeludslip, som bevirker en kraftig reduktion af de helbredsskadelige partikler, der især er skadelige for børn og voksne med hjerte- og lungeproblemer, herunder astma.

27 procent mindre udslip af kulbrinter

25 procent mindre udslip af kuloxid (kulmonooxid).

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078