23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Scan Global Logistics åbner i Taiwan

En af Skandinaviens største logistikaktører udvider sine aktiviteter i Asien.

En af Skandinaviens største logistikaktører udvider sine aktiviteter i Asien.





Åbningen af kontoret i Taipei er en del af Scan Global Logistics ekspansions-strategi, baseret på partnerskaber såvel som kontrolleret organisk vækst.

- Øst-Asien er en nøgleregion for alle store logistikvirksomheder, vi har derfor arbejdet meget hårdt på at være stærkt repræsenteret på alle strategiske lokationer. Det er vi nu, og med åbningen af vores eget kontor i Taipei, er SGL endnu et væsentligt skridt tættere på målsætningen om at være den mest attraktive logistikpartner for skandinaviske virksomheder, uanset hvilke internationale logistikbehov de måtte have, siger Ole Møller Hansen, adm. direktør hos Scan Global Logistics.

Det ny kontor i Taipei er fuldt gearet til at håndtere alle logistikopgaver. Bemanding samt lokal ledelse er også på plads, og SGL forventer meget af den nye afdeling.

- Scan Global Logistics er allerede godt repræsenteret på fastlandet, i de store, strategisk vigtige produktions- og handelsbyer som f.eks. Hong Kong, Shanghai og Suzhou, men der er ingen tvivl om den betydning Taiwan har, når det gælder handel, produktion og logistik for en meget lang række lokale, regionale og internationale virksomheder, siger Ole Møller Hansen.

Følger med kunderne

Han peger på, at mange skandinaviske virksomheder over en årrække har outsourcet produktion til Kina og Taiwan.

- De har et behov for en stærk lokalt repræsenteret skandinavisk logistikpartner, siger Ole Møller Hansen.

Scan Global Logistics med hovedsæde i Kastrup er nu repræsenteret på 43 lokationer i 16 lande og har en omsætning på tre milliarder kroner. Koncernen har ca. 850 medarbejdere på verdensplan.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078