I forbindelse med udstillingen Vestfyen Trækker, som afholdes den 16. og 17. maj 2009, afleverer Scania Biler A/S en ny fireakslet Scania R500 med Euro 5 motor til Poul Schou i Odense.
Den nye lastvogn, som bærer typebetegnelsen LB8X2HNB, er samtidig den første lastvogn i Danmark, der er udstyret med den nye multifunktions påhængsvognskobling, der normalt kaldes MFC.
Monteringen af den nye påhængsvognskobling er sket hos Scania Biler A/S i Odense som et samarbejde mellem Scania Biler A/S, Odense Hydraulik og VBG i Ejby. Lastvognens opbygning består af et SAWO hejs, der er leveret og bygget på af Odense Hydraulik.
Den nye Scania er leveret af Scania Biler A/S i Odense, og vil være udstillet til demonstration på messen i Ejby. Vognen er solgt af sælger Peter Madsen.