Køreskolerne er ikke altid blandt dem, der har det sidste nye materiel, når det gælder lastvogne og påhængsvogne til køreundervisning.
Der findes dog undtagelser. En af dem er Henriks Køreskole, der er hjemmehørende i Odder/Skanderborg, og som lige netop har fået leveret en nye lastvogn til køreundervisning.
Den nye lastvogn er en Volvo af typen FE, som er udstyret med en 280 HK Euro 5 motor. Henriks Køreskole er dermed den første i Østjylland, som har en lastvogn der er udstyret med en Euro 5 motor.
Den nye FE har fået indbygget ekstra pedaler til køreundervisning hos mekaniker Niels Laursen i Funder, og VTC i Viborg har bygget vognen op med en vekselladsopbygning, der er overflyttet fra en tidligere skolevogn. Lars Sørensen fra Volvo Truck Centeret Århus har stået for salget.