13 folk med tilknytning til transporterhvervet har sagt ja tak til at træde ind i Erhvervenes Hus Aabenraas nyoprettede Tænketank for Transport og Logistik.
Transportbranchen er ikke kun transportører. Der er mange undergrene, som har direkte og indirekte forbindelser til erhvervet. Derfor er tænketanken sammensat af repræsentanter fra flere forskellige erhverv, som på en eller anden måde har med transport at gøre.
De 13 medlemmer af den nyoprettede Tænketank for Transport og Logistik er:
Fra transportørerne: Niels Christensen fra ”Per Damgaard Transport”, Susanne Provstgaard fra ”DTK”, Palle Holm fra ”Meldgaard”, Klaus Fogtmann fra ”Fogtmann Transport” og Peter Therkelsen fra ”H.P. Therkelsen”. Fra servicefagene: Steen Nelting fra ”Knud Hansen Køleanlæg” og Hans Nissen fra ”Nissen Scandinavia”. Fra industrien: Henrik Storgaard Christensen fra ”Abena” og Oluf Lauridsen fra ”DS SM”. Fra havnen: Lars Jespersen fra ”Shipping.dk” og Niels Kristensen fra ”Aabenraa Havn”. Øvrige: John Christensen fra ”Dangaard Collections” og
Lotte Leth-Sørensen fra ”ITD/FDE”.
Tænketankens overordnede opgave bliver at klarlægge, hvor transportbranchen i Aabenraa Kommune skal bevæge sig hen i de kommende år og udpege relevante opgaver og problemstillinger.