Lastvognssælger Frank Nielsen har i morgen sidste arbejdsdag efter ca. 35 år med salg af Volvo lastvogne.
Frank Nielsen har gennem mange år været tilknyttet Volvo lastvognsforhandlingen i Horsens, som tidligere var sammen med Volvo-forhandlerne i Århus og Midtjylland under Viking Lastbiler.
For fem år siden blev forhandlingen i Horsens afhændet til Autohuset Vestergaard A/S og blev dermed en del af forhandlernettet i Fyn og Sydjyllandsområdet.
Lastvognssælger Søren Sørensen, der kommer fra Grindsted-afdelingen, vil fremover stå for salget af nye Volvo lastvogne hos Autohuset Vestergaards afdelinger i både Horsens og Vejle.
I anledning af Frank Nielsen fratræden afholdes der i morgen torsdag fra kl. 14 til 17:30 en afskedsreception hos Volvos servicecenter på Vejlevej 146 i Horsens.