23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

30 millioner til medlemmerne

En del af FDE’s formue er på vej ud til medlemmerne inden sommer.

En del af FDE’s formue er på vej ud til medlemmerne inden sommer.





Af Gwyn Nissen

ITD’s kommercielle aktiviteter i FDE-koncernen har gennem årene været en så god forretning, at pengetanken hos FDE bugner. Så meget, at medlemmerne ved generalforsamlingen i 2008 fremtvang, at ITD’s bestyrelse skulle finde en model for, hvordan FDE’s overskydende egenkapital kan bruges.

FDE gav da også over 100 millioner kroner i overskud i 2008.

30 millioner kroner af FDE’e formue er nu på vej ud til medlemmerne, som får del i midlerne efter en række kriterier, der omfatter anciennitet (vægter 60 procent), kontingent (vægter 20 procent) og brug af FDE-tjenester (vægter 20 procent).

Men selv om pengene luner, så er der kun tale om dryp – og ikke noget, der kan redde forretninger. Det medlem, der efter ovenstående model får mest, kan se fem til omkring 150.000 kroner.

Derfor var pengetanken også i år genstand for diskussion på ITD’s generalforsamling.

Medlemmernes penge

Lars Jørgen Skov, Årre, ville gerne have del i endnu mere af FDE-formuen og blev blandt andet bakket op af Ole Glibstrup, der sagde, at han var rystet over forslaget om en fond.

De ville hellere kanalisere penge over til medlemmerne end den FDE Fond (se anden artikel), som blev oprettet på generalforsamlingen med en startkapital på 30 millioner kroner.

- Det er vores penge og det er os, der har brug for dem, sagde Ole Glibstrup.

Branchens penge

Den udlægning var direktør Jens I. Petersen, ITD, imidlertid ikke helt enig i:

- ITD-medlemmer står kun for fire procent af forretningen i FDE, påpegede direktøren. Ligesom formuen er bygget op over mange år.

Derfor stillede han og bestyrelsen spørgsmålstegn ved det rimelige i, at de nuværende medlemmer deler hele kagen (læs: FDE-formuen).

- Det vil være respektløst, mente Jens I. Petersen, der pegede på, at ved at oprette en fond, kan FDE’s formue være med til at gavne kommende generationer i dansk transport.

30 millioner til fonden

ITD vil støtte en række initiativer inden for transport og logistik.

Med et snævert flertal på 54-53 – og en enkelt ugyldig stemme – etablerede International Transport Danmarks generalforsamling en fond på 30 millioner kroner, som skal være med til at udvikle dansk transport.

Pengene kommer fra ITD’s kommercielle aktiviteter i FDE-koncernen, der har en egenkapital på 416 millioner kroner. Bestyrelsen i ITD havde også lagt op til at der skulle kunne trækkes yderligere 20 millioner kroner ind i FDE Fonden, men det afviste generalforsamlingen med stemmetallene 66-41.

FDE Fondens formål

FDE Fonden skal i løbet af årene vokse, så den får en stamkapital på 100-120 millioner kroner, så den ved en forretning på fire procent kan uddele 4-5 millioner kroner årligt. Fondens formål er at støtte transport- og logistikaktiviteter og -projekter indenfor klima og miljø, færdselssikkerhed, etisk, sociale og samfundsmæssige projekter, branding/markedsføring, uddannelse og forskning, retssikkerhed og erhvervets historie.

Der er endnu ikke etableret en fondsbestyrelse. Den bliver på syv medlemmer, hvoraf ITD altid kan stille de tre. De øvrige fire medlemmer bliver udpeget for en tidsubegrænset periode og er selvsupplerende.

Sag skrumpede

ITD har afsat penge til at føre principsager for medlemmerne. Den ene sag, der netop er afsluttet,

Begyndte med, at politiet rejste anklage i 120 forhold.

Efter forhandlinger mellem vognmanden bistået af ITD og lokalt politi nåede man ned på 87 forhold. Efter behandling af sagen i retten endte det med tiltalerejsning i 47 forhold.

- Det vil sige: efter at ITD sammen med medlemmet og med advokatbistand grundigt havde nærlæst de enkelte anklagepunkter, blev der kun rejst tiltale i 39 procent af forholdene, fortæller ITD-direktør Jens I. Petersen.

Endvidere lykkedes det ekstraordinært at sikre delvis offentlig dækning af sagsomkostningerne i form af 20.000 kroner.

- Denne sag dokumenterer, hvor vigtigt det er, at man ikke bare vælger den nemme løsning og betaler, men bruger tid på at gennemgå de konkrete anklagepunkter, så man alene bliver draget til ansvar der, hvor der er grund til det, siger Jens I. Petersen. Konklusionen i denne sag er under alle omstændigheder, at rigspolitiets arbejde ikke har været omhyggeligt nok - en erfaring som ITD har stor gavn af i kommende sager.

gn@transinform.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078