23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vi er dem de andre ikke vil lege med

Tom J. Møgelvang opfordrede FDL til at etablere sit eget parti og stille op til Folketingsvalget.

Tom J. Møgelvang opfordrede FDL til at etablere sit eget parti og stille op til Folketingsvalget.





Af Finn Bjerremand

- Lad os bare indse en gang for alle, at vi er dem, de andre ikke vil lege med. Vi er det sorte får i flokken. Der findes ikke den politiker, som er klar til at gå vores ærinde og derfor synes jeg, at vi skal forsøge at starte vores eget parti, f.eks. med navnet Vejen Frem.

Det forslag kom fra vognmand Tom J. Møgelvang fra Farum, der på FDL’s generalforsamling også mente, at her var noget, som chauffører og vognmænd for en gangs skyld kunne stå sammen om:

- Vi har jo trods alt, når alt kommer til alt, samme mærkesager med hensyn til vores erhverv. Vognmand Tom J. Møgelvang fremhævede også, at han ikke længere tror på, at det hjælper noget at blive ved med at råbe op i pressen.

Aktioner hjælper ikke

- Aktioner som strejker og blokader hjælper slet ikke, pointerede vognmanden. Vi er nødt til at være med der, hvor det sker – og det er på Borgen.

Møgelvang rettede også sin kritik mod politikere, som ”ved for lidt om transport” – og det gælder op på ministerniveau.

- Det kan vi ændre på vej med Vejen Frem. Vi bliver kontrolleret i alle ender for køre/hviletid samtidig med at de nedlægger rastepladserne, og dem der er tilbage bliver invaderet af polske og østeuropæiske lastvognschauffører. Det skal vi have ændret på, lød det fra Tom J. Møgelvang.

- Tænk hvis man kunne sidde til en social sammenkomst om et par år, og svare på spørgsmålet ”Hvad laver du så? ” Og man kunne sige: Jeg kører lastbil. Og folk så sagde: Fedt, du er en af dem, der sørger for os andre.

fba@transinform.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.095