Uddevalla Specialtransporter AB i Uddevalla har netop fået leveret 3 nye Goldhofer udtrækstrailere fra Bolding.
Trailerne er med dobbelt udtræk beregnet til transport af vindmøllevinger med en længde på op til 50 m. De nye trailere har fire tvangsstyrede aksler og er desuden udstyret med både trådløs og kabelstyret fjernbetjening til elhydraulisk tvangsstyring af akslerne med hydraulisk tryk fra trækkerne.
De nye langgodstrailere er leveret af Handelsfirmaet Jørn Bolding A/S i Esbjerg, der forhandler hele Goldhofers produktprogram, som omfatter alt inden for specialtrailere, blokvogne og hele blokvognssystemer.