Møde mellem danske ministre og tysk politiker endte med et håndslag i stedet for en aftale.
Der blev snakket trafik, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og transportminister Lars Barfoed mødtes med Slesvig-Holstens ministerpræsident Peter-Harry Carstensen forleden. Men det blev ved snakken.
Under møderne aftalte toppolitikerne, ganske vist et tættere samarbejde omkring grænseoverskridende infrastrukturprojekter i Syddanmark og Nordtyskland – herunder, at andre vigtige tiltag på Jyllandsruten ikke forsømmes i kølvandet på Femer Bælt-forbindelsen, der i den seneste tid har haft politikernes opmærksomhed.
Men der bliver ikke tale om at nedsætte en permanent dansk-tysk trafikkommission, og det møder kritik i grænselandet, hvor blandt andet UdviklingsRåd Sønderjylland har presset på, for at få Danmark og Tyskland til at arbejde tættere sammen.
Ikke tilfreds- Aftalen er bestemt ikke tilfredsstillende. Problemet er, at den er uforpligtende. Hvem skal sparke til bolden og hvornår – er det tyskerne eller danskerne? kritiserer direktør Mogens Therkelsen, der blandt andet er formand for DI i Sønderjylland samt for International Transport Danmark.
Han var forleden med UdviklingsRåd Sønderjylland til møde med Folketingets Trafikudvalg, hvor rådet gav udtryk for, at det er uansvarligt, at landspolitikerne på begge sider af grænsen ikke skaber et fast forum, som sikrer, at infrastrukturen nord og syd for grænsen hænger sammen.
- Det virkede jo med Femern Bælt, så hvorfor ikke kopiere den model til det dansk-tyske grænseland? spørger Mogens Therkelsen.
Trængslen kommerHan peger på, at politikerne er vidende om de kommende årtiers trafikudvikling og at det vil skabe problemer mellem Hamborg og Kolding. Tal fra Danmarks Statistik og Danmarks Transport Forskning viser, at godstrafikken over landegrænsen i Sønderjylland vil stige fra 26 millioner tons til 48 millioner tons frem til 2025.
- Det kan godt være, at det er lidt mere stille nu. Men tingene vender, og så vil der være behov for langsigtede løsninger. Og netop derfor skal der være et tæt og forpligtende samarbejde hen over grænsen, mener Mogens Therkelsen.
Transport- og logistikbranchen i den dansk-tyske grænseregion skal styrkes gennem samarbejde.
En række institutioner og organisationer i det dansk-tyske grænseland er gået sammen om at etablere CBLog - Cross Border Logistics.
Transport- og logistikbranchen står i forvejen stærkt i grænseregionen. Tusindvis af arbejdspladser er tilknyttet branchen – 20.000 i Slesvig-Holsten og adskillige tusind i Syddanmark. Årligt passerer desuden 1,5 millioner lastbiler den dansk-tyske grænse og 75 procent af den danske eksport går via Jyllandsruten ud i Europa.
Transport- og logistikkompetencerne skal nu samles i en klynge under navnet CBLog - Cross Border Logistics. Dertil har projektpartnerne fået godt 8 millioner kroner fra EU’s Interreg-midler, som suppleres med yderligere 2,5 millioner kroner fra fremtidsprogrammet ”Wirtschaft Schleswig-Holstein”.
Bag projektet står den slesvig-holstenske erhvervsregion WiREG og UdviklingsRåd Sønderjylland samt fagskolerne i Flensborg og Sønderjylland (EUC Syd). Samarbejdet bunder i en partnerskabsaftale mellem Region Syddanmark og Slesvig-Holsten.
CBLog fokuserer på udviklingspotentialet indenfor logistik i regionen. Der skal blandt andet udvikles en strategi baseret på regionens styrker og svagheder og målet er, at kunne markedsføre en fælles logistikregion.
CBLog skal blandt andet være med til at skabe en dansk-tysk tænketank, sikre mod følgerne af Femern Bæltbroen, tiltrække nye virksomheder, styrke innovation inden for logistikemner i eksisterende virksomheder, samt skabe nye arbejdspladser og sikre eksisterende.
Lokal tænketankEt andet initiativ i det dansk-tyske grænseland er en transport-tænketank, som Aabenraa Kommune er i gang med at etablere.
Tænketanken skal også have en forbindelse til CBLog.
gn@transinform.com