23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk luftfragt: Har vi nået bunden?

Fald bremset: Der er måske ikke meget at have optimismen i – men det luner alt sammen i en kold tid.

Fald bremset: Der er måske ikke meget at have optimismen i – men det luner alt sammen i en kold tid.





Af Herbert Nielsen

Har vi nået bunden i luftfragtens fald i det danske marked? Måske. De seneste tal fra IATA’s fragtafregningssystem CASS lader ane, at vendepunktet - eller rettere det forhåbentlige lavpunkt - blev nået i marts måned 2009: Der var mængden af eksportluftfragt med IATA-selskaber faldet med 29 procent i forhold til samme måned året før.

Men CASS siger også, at faldet for hele første kvartal var netop 29 procent, og efter de drastiske nedgange i januar og februar, der virkelig trak tænder ud, ser det derfor ud til, at faldet ikke øgedes yderligere i netop kvartalets sidste måned. Og tværtom må faldet altså have været en del mindre end snittet i kvartalet.

Samtidig tyder meget på, at vi i denne periode ser omridset af ændringer i mønstret for logistik i forhold til situationen de seneste år.

- Vi har generelt omtrent det samme antal forsendelser, men oftest mindre tonnage per forsendelse, siger Torben Pagh, DHL Global Forwardings salgs- og markedsføringsdirektør i Danmark.

- Det, der ligger bag, er en ændring af logistikken. Hvor importørerne tidligere modtog store forsendelser til opbygning af deres lagre, ser vi nu, at de trækker langt mindre forsendelser og næsten går i retning af en ordredrevet trafik. Naturligvis for ikke at risikere at binde kapital i lagre. Her slår den finansielle krise klart igennem, samtidig med at handelen generelt går tilbage. Efterspørgselen efter eksempelvis tekstiler og forbrugsvarer er simpelthen stagneret.

Torben Pagh mener ikke, der er tale om en ny trend.

- I virkeligheden er der jo tale om en tilbagevenden til situationen, som den var, før det hele gik amok med kulmination gennem 2007-2008.

Markedet for luftfragt er også præget af en voldsom konkurrence på fragtraterne, der er raslet ned.

- Det har fået rigtig mange ud i licitationer, hvor fragtkunder tester markedet for at sikre sig del i besparelser gennem lavere rateniveauer. Ikke mindst blandt små og mellemstore virksomheder er fristelsen til at sende forretning ud i licitation stor – og det er ganske forståeligt, siger Pagh.

Risikostyring

- Heldigvis kan vi for vores vedkommende glæde os over, at de allerfleste kunder har vist deres loyalitet ved af fastholde de aftaler, vi indgik sidste efterår, hvor forretningerne senest var i udbud. Og det, der fastholder disse kunder, er behovet for at sikre sig, at de har samarbejdspartnere, de kan regne med, også når markedet forhåbentlig kommer op igen inden alt for længe. I det hele taget tror jeg, at det er godt, at mange er begyndt at se nøje på risikostyring i forbindelse med logistikken i deres supply-chain. Kunderne ønsker at sikre sig, at de arbejder sammen med partnere, der er i markedet også i morgen. Hvis der træffes kortsigtede løsninger for at høste her-og-nu besparelser, risikerer man, at også mindre underleverandører i kæden falder af – og det udgør en alvorlig risiko for den samlede supply-chain, mener Torben Pagh.

En prøvelse

- De sidste par år var for mange en gylden tid. Jeg er ikke sikker på, at vi nogensinde vil opleve noget tilsvarende – i hvert fald vil det vare længe, før det sker, siger DHL-chefen.

I mellemtiden må branchen konstatere, at dette års første halvdel bliver en prøvelse for mange, og det er ikke sikkert, at alle vil være der, når regnebrættet skal gøre op, mener Toben Pagh:

- Derfor er det vigtigt at holde fast i, at vi er i markedet for at tjene penge. Ikke nødvendigvis for at opnå store voluminer. Det, det gælder om, er at sikre, at der tjenes penge også på de mange små og mellemstore forretninger, siger Torben Pagh.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11