IAME 2009: Konference samler international maritim økonomisk forskning og nordisk erhvervsliv i København.
I juni har Danmark værtskabet ved den årligt tilbagevendende konference under International Association of Maritime Economists (IAME), der finder sted på SAS Radisson Scandinavia den 24. til den 26. juni.
Den globale krise, der har ramt søfarten hårdt, bliver naturligvis et tema på konferencen, der sætter fokus på den nuværende situation og fremtidsudsigterne for den maritime sektor under temaet ’Understanding the Shipping Market’.
Målet med konferencen er ikke blot at styrke dialogen mellem internationale forskere i maritim økonomi, men i høj grad også at sikre viden- og informationsdelingen mellem erhvervet, forskerne og uddannelsesinstitutionerne samt øvrige interessenter i den maritime sektor.
Konferencen er arrangeret af Europas Maritime Udviklingscenter i samarbejde med Institut for Maritim Forskning og Innovation ved Syddansk Universitet, samt Norwegian School of Economics and Business Administration (NHH), School of Business, Economics and Law at Gothenburg University (HGU), Center for Shipping Economics and Innovation at Copenhagen Business School (CBS) og Svendborg International Maritime Academy (SIMAC).
Yderligere information om program, tilmelding og pris mm. kan findes på www.iame2009.org