Bølgegang: Krisen har barberet trafikken på Mols-Liniens færger. Lastbiltrafikken er faldet med 18 procent.
Af Lars Lassen
Mols-Linien har i første kvartal i år måttet notere en samlet nedgang i antallet af overførte personer, personbiler og lastvogne/trailere med 20 procent, sammenlignet med samme kvartal i 2008. Da påsken i år – i modsætning til 2008 – først falder i andet kvartal, så oplyser Mols-Linien, at der reelt er tale om et fald på 18 procent.
Kombifærgerne Maren og Mette Mols har overført godt 65.000 lastvognsenheder i første kvartal 2009. Det er 14.26 færre lastvognsenheder end i samme periode i 2008 – et fald på 18 procent.
Nedgangen på lastbiler og uledsagede trailere skyldes krisen i almindelighed og nedgangen i byggeriet i særdeleshed. Der har reduceret behovet for transport af varer og byggematerialer mellem Sjælland og Jylland markant.
Når det gælder den erhvervsmæssige transport, så er færgerederiet ramt af et generelt fald i virksomhedernes rejseaktiviteter.
Det vil sige at næsten hver femte personbil, bus, lastvogn og trailer, der i første kvartal 2008 tog turen med Mols-Linens færger er blevet væk i første kvartal i år.
Det er især nedgangen i byggeriet, der får skylden for nedgangen i den tunge trafik med rederiets godsfærger.
Men Mols-Linien fastholder forventningerne til 2009 – ikke mindst fordi, det er lykkedes rederiet at indgå bindende prisaftaler om levering af brændstof til de tørstige hurtigfærger – hvilket sikrer rederiet en besparelse på 100 mio. kroner set i forhold til 2008. Samtidig har man konstateret en stigende tendens på overførslen af personbiler i
Der forventes et overskud før tonnageskat på 40 til 65 mio. kroner i 2009.
Salg opgivetFire af Mols-Liniens storaktionærer satte sidste år deres samlede aktiepost på 60 procent af aktierne i færgerederiet til salg. Men salgsplanerne skal nu være opgivet. Det fire storaktionærer – eller ifølge dagbladet Børsens, deres banker – har afvist købstilbuddene, der har angiveligt har været for lave.
Handelsbankens chef for Corporate Finance, Jacob Bastholm, har over for Børsen bekræftet, at banken har haft til opgave at finde interesserede købere. Flere har vist interesse, men de har ikke villet betale en pris, der tilfredsstillede sælgerne.
ll@transporttidende.com