23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Langtidsparkerede chauffører svækker trafiksikkerheden

Propfyldt: Overfyldte rastepladser tvinger chauffører til at overskride køre- og hviletiden.

Propfyldt: Overfyldte rastepladser tvinger chauffører til at overskride køre- og hviletiden.





Dansk Transport & Logistik kommenterer Vejdirektoratets analyse af forholdene på de danske rastepladser. Vejdirektoratet erkender i analysen, at rastepladserne ikke dækker behovet og manglen på parkeringspladser til lastvogne betyder, at mange chauffører kører forgæves.

- En af årsagerne til de overfyldte rastepladser – især i Sønderjylland – er, at mange chauffører venter med deres lastbiler på parkeringspladserne, indtil de har fået gods at køre videre med. Det er især udenlandske chauffører, der lever i flere dage på pladserne, indtil de får en ordre på returgods. Men det er ikke det, pladserne er beregnede til. De er beregnede til hvil af hensyn til trafiksikkerheden. Derfor kan pladsproblemet her og nu bl.a. reduceres ved at indføre tidsrestriktioner på parkeringsområdet, eksempelvis på 24 timer, hvilket også passer godt i forhold til køre- hviletidsbestemmelserne, siger chefjurist John Roy Vesterholm, DTL.

Overbelægning

DTL kræver også en løsning på det stigende problem med ’herreløst’ materiel – trailere og containere – på rastepladserne.

- På flere af landets rastepladser er den gennemsnitlige belægningsprocent for lastbiler om natten på over 100 procent. På Skærup Øst er det hele 400 pct. Rastepladserne er overfyldte, hvilket er et stort problem for lastbilschaufførerne, når køre- og hviletiderne skal overholdes, og der ikke er mulighed for at køre videre. Det er derfor glædeligt, at Vejdirektoratet i analysen har været særligt opmærksom på udfordringen med de mange lastbilchauffører, der har behov for hvile- og overnatningsmuligheder, siger John Roy Vesterholm.

Handling nu

Analysen indeholder mange forslag til forbedringer af kvaliteten og kapacitet på landets rastepladser, herunder brug af intelligente trafiksystemer. Men der skal handles her og nu.

- Problemet er der nu og her, så det haster med at komme i gang. Så Vejdirektoratet bør også overveje mere fleksible rastepladser, således at det f.eks. bliver muligt at omdanne parkeringspladser til personbiler til parkeringspladser til lastbiler om natten, hvor behovet for parkeringspladser til personbiler ikke er så stort, siger John Roy Vesterholm.

Startskud til bedre rastepladser

Vejdirektoratet har gennemgået samtlige rastepladser langs motorvejene for at vurdere deres kapacitet og behovet for dem.

Resultatet offentliggøres i en analyse, der rummer et katalog over mulige tiltag for at fremtidssikre rastepladserne. Vejdirektoratet har i sit arbejde især været opmærksomme på den særlige udfordring med de mange lastbilchauffører, der har behov for hvile og overnatningsmuligheder.

- En række af vores rasteanlæg er både overfyldte og har utidssvarende faciliteter, og med den forventede stigning i trafikken er det afgørende, at vi investerer i bedre rastepladser langs det store motorvejs H, siger transportminister Lars Barfoed. En forbedring af kapaciteten på rastepladserne har stor betydning for både godstransporten og bilisterne. Med forbedrede muligheder for at hvile og spise på de længere ture langs motorvejsnettet skabes et bedre arbejdsmiljø og øget trafiksikkerhed.

Lars Barfoed peger på, at der i den nye transportaftale er afsat 20 mio. kr. til konkrete udbygningsprojekter på en række stærkt trafikerede rasteanlæg.

- Vejdirektoratets analyse er et godt redskab, når vi til efteråret sætter os sammen med de øvrige partier bag transportaftalen og diskuterer muligheden for at igangsætte yderligere initiativer på rastepladsområdet, som eksempelvis udbygning og renovering, siger Barfoed.

Hele analysen ”Rastepladser langs motorveje” kan læses på:

http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=211978

Heri står der blandt andet at en række rastepladser risikerer at blive lukket på grund af uhensigtsmæssig adfærd på rastepladserne.

Altinget.dk skriver, at er er tale om, at der foregår seksuelle aktiviteter på rastepladserne, men det vil Vejdirektoratet ikke bekræfte. Hvem sagde rasteplads?

BREAKING
{{ article.headline }}
0.103