Baghjul til den danske vognmand

Er den danske vognmand en saga blot? Det er der folk i branchen der frygter i disse dage. Ikke så meget på grund af finanskrisen, men snarere på grund af faretruende skyer i horisonten.

Mautstigninger på Tysklands-kørsel fra nytår (med kompensation til hjemlige tyske vognmænd), ekstra grønne afgifter på en halv milliard kroner i Danmark fra 2011 (uden kompensation til danske vognmænd), cabotage-afgørelsen fra EU, der giver udenlandske vognmænd mulighed for at køre tre ture, og endelig frikendelsen af Kim Johansen i sagen om brugen af en estisk chauffør – udstationeret i Danmark for sin estiske arbejdsgiver – som er Kim Johansen.

Fire potentielle bomber under danske vognmænd.

Den lille lokale vognmand, der kører med forskelligt gods og byggematerialer, skal nok klare sig. Det samme gør de specialiserede vognmænd, som håndterer integrerede logistikløsninger for sine kunder. Og med Kim Johansen-afgørelsen har vognmænd med internationalt perspektiv fået en ny opskrift på lovlig billig kørsel.

Vognmanden i farezonen er først og fremmest den, der udelukkende kører faste A til B-rutetrafikker i Danmark.

I en samtale med direktøren for en af landets store transportvirksomheder sagde direktøren forleden, at han ikke forventede at cabotagereglerne vil få indflydelse på koncernens måde at drive forretning på. For kompliceret, lød beskeden.

Spørgsmålet er, om det er ønsketænkning, eller om der bliver så mange smuthuller, at udenlandske chauffører – ansat hos såvel udenlandske som danske virksomheder – rykker ind på det danske marked og giver den sidste danske vognmand baghjul.

For hvad skulle der være i vejen for, at Schmidt fra Tyskland, Grozcny fra Polen eller Johansen fra Estland får strikket en logistik sammen, der får den ene lovlige cabotage-kørsel til at afløse den anden? Selv uden smuthuller vil det være en mulighed.

Når man dertil lægger den mulige ulovlige cabotage-kørsel på grund af manglende kontrol herhjemme, så har sortseerne denne gang muligvis ret i deres antagelse:

Denne gang gælder det ikke ”kun” danske chauffør-arbejdspladser. Nej, det er den danske vognmand, der er truet.

Det er ikke kun en udfordring til transporterhvervet, men også til danske politikere, som skal skabe de nødvendige rammer for dansk godstransport. Og det er ikke nok med en redegørelse.