23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

3x34 på jagt efter investorer

Rygter sætter transportorganisationen 3x34 i forbindelse med blandt andet DSV.

Rygter sætter transportorganisationen 3x34 i forbindelse med blandt andet DSV.





- Der er snart ikke den anden transportvirksomhed, der ikke har været nævnt som mulig køber eller samarbejdspartner med 3x34 Transport, siger Jesper Frederiksen, bestyrelsesformand og konstitueret daglig leder i andelsselskabet 3x34 Transport.

3x34 har i alt 130 andelshavere med op til 10 biler hver. Andelshaverne var i denne uge indkaldt til ekstraordinær generalforsamling for at drøfte organisationens fremtid.

Men Jesper Frederiksen afviser, at transportorganisationen er blevet opkøbt. 3x34 Transport arbejder på at finde en model, der sikrer virksomhedens fremtid. Problemet er imidlertid, at 3x34 som andelsselskab har begrænsede muligheder for at skaffe den kapital gennem overskud i virksomheden.

Derfor er 3x34 Transport gået på jagt efter muligheder for at skaffe kapital - enten hos kapitalfonde eller gennem et samarbejde med en anden transportvirksomhed, der kan indgå som partner eller medejer.

Begrænsede muligheder

- Vi kan ikke som andelsselskab samle den nødvendige kapital gennem overskuddet, og det er urealistisk at andelshaverne kan skyde yderligere penge i virksomheden, siger Jesper Frederiksen. Det kræver fuld enighed blandt andelshaverne, som så alle skal indskyde samme beløb, og det opnår vi ikke.

3x34 Transports behov for at styrke organisationens økonomiske grundlag er ikke mindst blevet tydeliggjort i forbindelse med tilgangen af ny stor kunde, som har givet store udfordringer med at leve op til kundens ønsker og behov.

- Skal vi have større kunder, er spørgsmålet, hvordan vi skaffer kapital. Det kan eventuelt være gennem en investor, siger Jesper Frederiksen, som i den forbindelse foretrækker, at det i så fald bliver en virksomhed, der har forstand på transport.

3x34 Transport har ordinær generalforsamling 14 maj.

Mange vognmænd

3x34 Transport amba har foruden mere end 130 andelshavere også knap 100 indlejede vognmænd. Samlet disponerer 3x34 over 450 små og store lastbiler med udgangspunkt i afdelinger i København, Odense, Fredericia og Århus.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079