Danmarks Transport-Tidende og TransInform er med, når fem lastbilproducenter stiller op i europæisk dyst.
Fem trækkere, fem dage på vejen og ti europæiske fagtidsskrifter inden for transport. Det er opskriften på den første European Truck Challenge, som netop er kørt ud på de tyske veje melem Hamborg og Hannover.
Bag den nye test står Danmarks Transport-Tidende og Trans Informs moderselskab DVV Media/Deutsche Verkehrs Zeitung og tidsskriftet Kfz-Anzeiger.
De fem test-kandidater stiller op i 2100-Nm-klassen og følgende producenter stiller op: Mercedes-Benz, Volvo, Scania, MAN og Iveco.
Målet med European Truck Challenge er at finde den mest økonomiske lastbil i denne klasse i 2009.
Samtlige køretøjer i testen kører med en Profi-Liner-trailer fra Krone, der er ens for alle deltagere. Desuden skal samtlige producenter følge en række krav, så lastbilerne kan sammenlignes.
Resultaterne fra testen ventes bragt med udgangen af maj.