Rapport fra Dewry Shipping Consultants konkluderer, at containerrederier endnu ikke har tilpasset flåden til efterspørgslen.
Resultatet af rederiernes tøven er, at den overkapacitet, der er årsag til de meget svage fragtrater, stadig spærrer for en genopretning af rateniveau til et økonomisk holdbart niveau.
Ifølge Dewry Shipping Consultants findes problemet i hele skibsfartsbranchen, men det er særligt udpræget i containerskibsfarten.
Containerrederierne har med det største – Maersk Line – i spidsen, oplagt for få skibe, afbestilt for få nybygninger og de rationaliseringstiltag, der er foretaget er i bedste fald halvhjertede, mener de bristiske shippingkonsulenter.
Dewry Shipping Consultants påpeger, at det er de virksomheder, der reagerer hurtigst og iværsætter de mest radikale strategiomlægninger, der traditionelt står stærkest, når krisen er ovre.