23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Forslag til fremtidens rastepladser

Vejdirektoratet har gennemgået samtlige rastepladser langs motorvejene for at vurdere deres kapacitet og behovet for dem.

Vejdirektoratet har gennemgået samtlige rastepladser langs motorvejene for at vurdere deres kapacitet og behovet for dem.





Resultatet offentliggøres i en analyse, der rummer et katalog over mulige tiltag for at fremtidssikre rastepladserne. Vejdirektoratet har i sit arbejde især været opmærksomme på den særlige udfordring med de mange lastbilchauffører, der har behov for hvile og overnatningsmuligheder.

- En række af vores rasteanlæg er både overfyldte og har utidssvarende faciliteter, og med den forventede stigning i trafikken er det afgørende, at vi investerer i bedre rastepladser langs det store motorvejs H, siger transportminister Lars Barfoed. En forbedring af kapaciteten på rastepladserne har stor betydning for både godstransporten og bilisterne. Med forbedrede muligheder for at hvile og spise på de længere ture langs motorvejsnettet skabes et bedre arbejdsmiljø og øget trafiksikkerhed.

Lars Barfoed peger på, at der i den nye transportaftale er afsat 20 mio. kr. til konkrete udbygningsprojekter på en række stærkt trafikerede rasteanlæg.

- Vejdirektoratets analyse er et godt redskab, når vi til efteråret sætter os sammen med de øvrige partier bag transportaftalen og diskuterer muligheden for at igangsætte yderligere initiativer på rastepladsområdet, som eksempelvis udbygning og renovering, siger Barfoed.

Hele analysen "Rastepladser langs motorveje" kan læses på:

http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=document&objno=211978

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078