H.P.Therkelsen A/S har fået et kvalitets styreredskab til at sikre fødevaresikkerheden i hele logistikkæden.
H.P. Therkelsen er som en af de første virksomheder i Danmark blevet IFS-certificeret hos DQS Gmbh, Deutsche Gesellschaft zur Zertifizierung von Managementsystemen.
International Food Standard foreskriver en hel række punkter – 92 i alt - indenfor fødevaresikkerhed, som skal overholdes. H. P. Therkelsen A/S blev medio januar 2009 certificeret i henhold til denne standard.
- Certificeringen blev bestået på et højere niveau, hvilket vi er meget stolte over, og vi har netop modtaget certifikatet, oplyser vicedirektør Peter Therkelsen. Kundetilfredsheden er centrum i vores kvalitetsstrategi og derfor har vi besluttet at indføre IFS Logistik og har etableret et IFS team i virksomheden.
IFS Logistik er i dag mere og mere udbredt hos kunder, så som fødevareproducenter og handelsselskaber, fordi de bliver mødt med det krav fra deres kunder, at hele forsyningskæden er certificeret i henhold til IFS.
- Vi er sikre på, at vi med denne certificering er på højde med de krav og forventninger der er til fremtiden i et marked, hvor der stilles store krav til service og kvalitet, siger Peter Therkelsen.