ALC Entreprise A/S i Haderslev har netop fået leveret en ny fireakslet Scania R500.
Den er bygget op med et Scanhejs wirehejs samt en aftagelig 20 tm Palfinger kran. Chassiset er en Scania R500LB 8x4 med Opticruise gearkasse og på fuld luftaffjedring, hvor der vægtmanometer, så chaufføren kan aflæse den øjeblikkelige belastning.
Til den nye Scania er der tilkoblet en ny 18 ton Meiller kærre, der også er med luftaffjedring, så chaufføren også her kan se den øjeblikkelige belastning af kærren på vognens instrumentbord. Opbygningen med kran og wirehjes er forestået af Atlas Hydraulik Service ApS i Rinkenæs, mens Ingemanns Autolakering i Padborg har stået for lakarbejdet. Scania Biler A/S i Hammelev har stået for leveringen samt montering af bl.a. walkie-talkie, rotorblink m.v.
Meiller kærren er leveret af ScanBalt A/S i Aabenraa, mens salget af hele trækket er forestået af salgskonsulent Kim Lassen hos Scania Biler A/S.
ALC Entreprise A/S beskæftiger omkring 250 medarbejdere, hvoraf en stor del bl.a. er beskæftiget med nedgravning af kabler til bredbånd. Virksomheden har købt en grund i Hammelev, hvor der inden længe skal opføres et nyt domicil.
På billedet, der er taget foran den nye byggegrund, ses fra venstre salgskonsulent Kim Lassen og direktør Torben Knudsen fra ALC Entreprise A/S.