Konkursbølge blandt udenlandske rederier kan tvinge danske rederier til opkøb.
Det skriver dagbladet Børsen.
- De store rederier kan blive tvunget til at købe op. Hvis nogle rederier går konkurs, er der en risiko for, at folk udefra kan komme ind med lave enhedsomkostninger og påføre branchen ny, hård konkurrence. Jeg tror, at rederierne er meget opmærksomme på det, og vil gøre meget for at undgå den situation, vurderer Jan Fritz Hansen, der er vicedirektør i Danmarks Rederiforening ifølge Børsen.
I Maersk Line mener direktør Michel Deleuran ikke, at opkøb er attraktivt i øjeblikket, fordi den tilkøbte tonnage reelt skal ligges op. Han vil dog ikke afvise, at det på længere sigt kan komme på tale for verdens største containerrederi, der selv har oplagt flere skibe på grund af de vanskelige markedsforhold.