Analyse: Aabenraa Havn danner basis for 1300 jobs i regionen.
Af Lars Lassen
Aabenraa Havn er den seneste i rækken af danske erhvervshavne, der i de sidste par år har anvendt analyseværktøjer, der er udviklet af Syddansk Univesitet og Danske Havne, til at dokumentere havnens økonomiske betydning lokalt og regionalt.
Analysen er udarbejdet i samarbejde med Force Technology og er en opdatering af en oprindelig opgørelse fra 2007.
Analysen dokumenterer, at aktiviteterne på Aabenraa Havn både direkte og indirekte danner basis for 1300 arbejdspladser i regionen.
Haven, virksomheder på havnen, samt eksempelvis lastvognschauffører, der dagligt kører på havnen udgår ifølge analysen 805 personer. Dertil kommer 231 jobs i virksomheder i regionen (defineret som det nu afviklede Sønderjyllands Amt), som er leverandører til virksomheder på Aabenraa Havn. De godt 1.000 direkte eller indirekte ansatte på Aabenraa havn søger endelig via deres private forbrug for yderligere 248 jobs i regionen.
Den samlede indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) er opgjort til 672 millioner kroner. Skatter fra virksomheder og personer er opgjort til 195 millioner kroner, mens dens samlede produktionsværdi angiveligt beløber sig til lige ved 1,7 milliarder kroner
Lukket RO/RO-ruteEn af grundene til at Aabenraa Havn har fået opdateret undersøgelsen fra 2007 er, at Scandlines i efteråret besluttede at lukke RO/RO-ruten mellem Aabenraa og Kleipeda.
I 2008 udgjorde RO/RO gods 6 procent af den samlede omsætning. RO/RO ruten mellem Aabenraa Havn og Klaipeda Havn blev etableret i slutningen af 90’erne, og efter en usikker start var ruten i vækst frem til 2006, hvor der årligt blev transporteret cirka 15.000 enheder mellem Aabenraa og Klaipeda.
Scandlines A/S, som driver ruten, besluttede efteråret 2008 at nedlægge ruten.
ll@transporttidende.com