Protester fra transportbranchen får nu Sund og Bælt at justere den automatiske opmåling af lastbiler, for at forhindre at almindelige vogntog skal betale modulvogntogstakst.
Mange danske vognmænd har siden november sidste år oplevet, at den månedlige faktura fra Storebæltsbroen er blevet ekstra pebret, fordi der er opkrævet ekstra 50 procent for passage med modulvogntog.
Problemet er blot, at de fleste af disse vognmænd slet ikke kører med modulvogntog. Men nu lover transportministre Lars Barfoed en hurtig løsning.
Det sker i flere svarbreve til de brancheorganisationer, der har klaget. Det drejer sig om DI Transport, Landbrugsraadet og ITD, samt til Dansk Transport & Logistik.
- DTL har netop modtaget svar fra transportminister Lars Barfoed, hvor han i et brev skriver, at Sund & Bælt har besluttet at ændre længdegrænsen på Storebæltsbroen fra 19 til 20 meter. Det er vi i DTL meget tilfreds med. Det får positiv, økonomisk betydning for mange danske transportvirksomheder, hedder det i en udtalelse fra DTLs adm. direktør Erik Østergaard.
20 meterÅrsagen til den rigeligt griske opkrævning fra Sund & Bælt er, at den automatiske opmåling af køretøjslængden i billetteringsanlægget opererer med en grænse på 19 meter. Det burde umiddelbart være ok, da normale vogntog har en maksimal totallængde på 18,75 meter, mens modulvogntog er op til 25,25 meter lange. Men i praksis har almindelige vogntog lov til at køre med udhæng, så totallængde på op til 19,20 meter er tilladt.
Løsningen bliver, at Sund & Bælt hæver grænsen til 20 meter. Efter påske begynder arbejdet med at ændre længdegrænsen fra 19 til 20 meter. Det sker med en bane af gangen, og arbejdet ventes færdigt omkring 15. juni.
Der er i alt otte brobizz-baner (fire i hver retning) plus de manuelle betalingsbaner, der skal ændres. Der vil ikke blive ændret i betalingskort-banerne, hvor der i praksis ikke kører lastbiler.
Den nye længdegrænse løser dog ikke problemet for en række særtransporter, så som udtrækstrailere, blokvogne og autotransportere.