De Scania-ejede danske selskaber Scania Danmark A/S og datterselskabet Scania Biler A/S, der er landet største forhandler af Scania lastvogne, har netop varslet afskedigelser.
30 medarbejdere er ramt af fyringerne, der rammer bredt blandt medarbejderskaren i den næsten landsdækkende koncern. Der vil således både blive taget afsked med administrative medarbejdere, it-personale, lagerfolk, værkførere og mekanikere.
- Vores branche har det noget svært i denne tid, siger adm. direktør Jørgen Damkjær fra Scania Danmark A/S i en kort kommentar til TTN.
De cirka 30 medarbejdere i Scania Danmark A/S og Scania Biler A/S er enten blevet sagt op eller har frivilligt fundet andet arbejde udenfor gruppen.
- Vi håber, at der snart igen kommer gang i hjulene, siger Jørgen Damkjær.