23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Speditører vil give eksporten starthjælp

Danmark kan ikke nøjes med at stimulere privatforbruget, mener Danske Speditørers landsformand, Niels Christian Larsen, og kritiserer dermed erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen.

Danmark kan ikke nøjes med at stimulere privatforbruget, mener Danske Speditørers landsformand, Niels Christian Larsen, og kritiserer dermed erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen.





I krisetider er man nødt til at stå sammen. Formanden for Danske Speditører, Niels Christian Larsen fra DHL, vil derfor gerne være med til at give danske eksportvirksomheder starthjælp på nye markeder.

Ideen og invitationen til samarbejde lancerede han forleden under en rundbordssamtale mellem erhvervs- og økonomiministeren Lene Espersen og formændene for de organisationer, som indgår i hovedorganisationen Dansk Erhverv.

- Det var godt at få lejlighed til at tale med vicestatsministeren, men jeg er ikke enig med hende i, at problemerne klares ved at stimulere privatforbruget og bruge penge i den offentlige sektor. Der skal fokus på eksporten, og vi vil gerne hjælpe til, sagde Niels Christian Larsen.

Han peger på, at der kom mange gode ideer på bordet til at imødegå den bratte konjunkturændring, som verden oplever.

- Men landet kan ikke leve af, at vi klipper hinanden og sælger software til det offentlige. Vi er nødt til at forholde os til, at handelen med nogle af vore vigtigste nærmarkeder er faldet 18-30 procent, siger Niels Christian Larsen og peger blandt andet på markeder som Sverige, Storbritannien og Norge.

- I den sammenhæng er de 500 millioner kroner, som skatteforliget udskriver i særskat på vejtransporten, en meget uvelkommen forringelse af den danske konkurrenceevne, fastslog Larsen.

Tænk nyt

Han mener, at der skal tænkes nyt og gav i den sammenhæng på speditionsbranchens vegne tilsagn om, at medvirke til at få flere små og mellemstore eksportvirksomheder gjort aktive på markeder, hvor de normalt ikke er til stede.

- Vi speditører arbejder over hele verden og kender forholdene. Jeg forestiller mig, at vi kan indgå i et samarbejde med Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet om et "Startkabel Eksport". Det vil vi gerne være med til, siger Niels Chr. Larsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079