23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Urimelig forskelsbehandling

Fire fulde russiske søfolk får lov til at vende tilbage til deres skib efter, at de har sovet rusen ud.

Fire fulde russiske søfolk får lov til at vende tilbage til deres skib efter, at de har sovet rusen ud.





En lettisk lastbilchauffør får lov til at køre videre efter, at han var blevet stoppet som spøgelsesbilist – uden at blive retsforfulgt. Det er de seneste to eksempler på, hvordan der forskelsbehandles på transportområdet.

Specielt på landevejsområdet har der i flere år været mistanke om, at udenlandske chauffører slipper billigere fra forseelser end deres danske kolleger.

Oddsene er i forvejen hårde for arbejdsgiverne i den danske transportsektor: Høje lønninger og et højt omkostningsniveau betyder, at danske transportører ofte taber kampen mod deres udenlandske kolleger.

Men én ting er, at de konkurrencemæssige vilkår forringes for danske transportvirksomheder. En helt anden sag er, at retsbevidstheden lider et knæk – ikke kun hos transportfolk, men i hele befolkningen.

På landevejen, på havet og i luften er vi lige. Her gælder de samme regler og vilkår for alle – uanset nationalitet.

De russiske søfolk skulle have været sat på det næste fly hjem og så kunne rederiet have sendt en ny besætning til Danmark for at bugsere det havarerede skib fri.

Og selvfølgelig skulle den lettiske chauffør retsforfølges og pålægges et køreforbud – hans danske kollega ville heller ikke være sluppet med en løftet pegefinger.

Også på europæisk plan sker der urimelig forskelsbehandling. Danske chauffører oplever, at de i Tyskland får bøder for overtrædelser af køre- hviletid, der ligger længere end 28 dage tilbage. Det kan lade sig gøre, fordi tysk politi tjekker de veludstyrede danske lastbilers digitale tachograf og kan gå måneder tilbage.

Den østeuropæiske chauffør, der til gengæld kører med gammeldags materiel og skiver, kan derimod kun tjekkes 28 dage tilbage. Han slipper altså nemmere gennem politiets netmasker.

International Transport Danmark har indbragt sagen for EU, der må får orden i eget hus, ligesom dansk politi(k) må sikre, at der herhjemme ikke sker forskelsbehandling i et i forvejen plaget erhverv.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.085