23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Unik linktrailer til containerkørsel

HFR-trailer kan både anvendes til modulvogntog og til transport af 20- og 30-fods skibscontainere.

HFR-trailer kan både anvendes til modulvogntog og til transport af 20- og 30-fods skibscontainere.





Af Finn Bjerremand

Der er ingen tvivl om at fremtiden for modulvogntogene kun lige er begyndt. Da modulvogntogene fik lov at rulle den 24. november sidste år, blev der taget hul på en ny transportudvikling, og mange nye vogntogskoncepter begynder at se dagens lys.

Således også for containertransportører, der i dag oftest tænker i enten 2 x 20 fod containere eller 1 40 fods container, når der køres. Nu skal der måske tænkes i 3 x 20 eller 1 x 20 plus 1 x 40. Det åbner nye muligheder, men giver også mere planlægningsarbejde.

Hos vognfabrikken HFR Trailer i Aabenraa er man også i fuld gang med at udvikle og producere de nye linktrailere. De første blev leveret allerede for to år siden.

Fabrikant Ulrik Frederiksen har en specialitet på spisesedlen, når det gælder linktrailerne. Han har fremstillet en lille håndfuld to-akslede linktrailere til containertransporter, hvor traileren er udstyret med en tvangsstyret bagaksel og samtidig er linken udstyret med hydraulisk forskydelige containerbomme, så både 20- og 30-fods skibscontainere altid kan placeres korrekt, rent vægtmæssigt.

Den hydrauliske forskydning er nødvendig, set i forhold til dem som man ser med almindelig ladopbygning, der som regel har en forskydelig akselsektion ude i bagenden.

HFR-version

Denne HFR-version har et helt fast chassis, hvor den bagerste skammel, som benyttes til at tilkoble den bagerste trailer, sidder på den sidste del af chassiset.

Når vogntoget kører som modulvogntog skal der være plads til at den bagerste trailer kan være tilkoblet. Derfor skal containeren kunne trækkes helt frem på linktraileren.

Ved ankomst til et sted, hvor modulvogntoget skal deles, kobles den bagerste trailer blot af. Herefter skal der måske leveres gods fra containeren på linktraileren. For at kunne levere ud af bagenden af containere ved en rampe, skal containeren kunne skydes ud til bagenden helt ud over sættevognsskamlen, der ligger under ladniveau i bagenden.

Køres der kun med linktraileren, kan chaufføren med fordel anvende forskydningsmuligheden til at placere containeren, så den står korrekt med jævn fordeling af vægten på vogntogets aksler.

Link med city-egenskaber

Månedens køretøj, der skal leveres til ERA Transport A/S i Odense, er samtidig bygget som en citytrailer med tvangsstyret bagaksel. Det betyder at den kan køre ind mange steder, hvor der er dårligt med plads.

Løsningen med tvangsstyret bagaksel er en specialitet som HFR Trailer udviklede for et par år siden – da man endnu ikke vidste om det blev et krav til de linktrailere, der måtte indgå i modulvogntogskombinationer i Danmark.

Med denne løsning kræver et modulvogntog ikke ret meget mere plads end et almindelig 16,5 m sættevognstog skal bruge ved kurvekørsel og når der skal drejes omkring hjørner m.v.

Solidt chassis

Standarden er også høj på HFR´s linktrailer – der er et solidt chassis og et højt finishniveau på hele traileren.

Det høje niveau er sandsynligvis en af årsagerne til, at det stadig går fint med afsætningen hos HFR.

Chassiset er bygget med to kraftige længdevanger, der i bagenden over akselsektionen er forkrøppet ned i højden, så der er god plads til sættevognsskamlen. Samtidig glider den bagerste tværgående containerbom, som er hydraulisk forskydelig, i overkanten af det bagerste stykke nedbyggede chassis. Den hydrauliske bevægelse kommer fra et meget langt vandretliggende stempel, som får sit hydrauliske tryk fra en hydraulikstation, der er placeret på venstre side af chassiset. Til at drive det hydrauliske system anvendes en eldreven hydraulikpumpe.

I forenden er der monteret en kongetap med en kile, som transmitterer styrebevægelser om til hydraulik, ved hjælp af to hydrauliske stempler som ligger vandret lige bag kongetappen. I bagenden sørger to stempler for at lave den modsatte virkning, som består i at styre den bagerste aksel, så den takket være kilen ved kongetappen følger den rigtige drejeradius.

Systemet er et hollandsk Tridec styresystem, der efterhånden er et af de mest anvendte ved denne type styresystemer.

Den forreste containerbom kan også forskydes i længderetningen. Den ”svæver” så at sige frit, men der er huller i chassiser, hvor den kan låses, så containerne står fast under kørslen. Takket være denne løsning, kan der både køres 20- og 30-fods skibscontainere på linktraileren.

Udfordring

En af de store udfordringer ved linktrailere, er håndtaget til den bagerste sættevognsskammel. For at containerbommen kan ”køre” frem og tilbage, skal håndtaget være inde på skamlen og derfor er der heller ikke plads til et stort håndtag.

HFR har som en god løsning, lavet et løst håndtag som ligger fast ude i højre side. Det kan hurtigt sættes på, når skamlen skal udløses. Så må man håbe at chaufføren altid husker at sætte håndtaget tilbage på sin plads og ikke blot tager det med ind i førerhuset. Så står den næste chauffør nemlig med et kedeligt problem, når den bagerste trailer skal kobles til.

For at der ikke skal være nogen fejlbetjeninger, er der monteret en sensor, som tjekker at der er fri bane til at forskyde den bagerste containerbom. I bagenden sidder koblingerne til el og luft til den bagerste trailer fornuftig monteret. Når tilhørende kabler og slanger ikke anvendes til en efterkoblet trailer, ligger de sikkert nede på den trædeplade som er sat imellem chassiset.

Ud over trædepladen i mellem chassiset er der også monteret plader mellem de to aksler og hen over den bagerste aksel. I venstre side er der sat en lille udtrækkelig trappestige ind under, så chaufføren kan træde sikkert op på pladen. Alt sammen gode løsninger, som giver en sikker arbejdsplads til chaufføren, når der skal kobles en ekstra trailer til m.v.

Gennemført løsning

Med det fleksible modul - der både kan være en linktrailer og indgå som et midtermodul i modulvogntog eller anvendes som et selvstændig containerchassis til 20- og 30-fods skibscontainere – og dens citytraileregenskaber, må det siges at være et spændende køretøj HFR har fremstillet.

Nøgleordet er stor fleksibilitet og dertil kommer et flot finish på højt niveau.

fba@transinform.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079