23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Brugt er igen et hit

Hårde økonomiske vilkår og overskud af materiel har igen fået brugt materiel ind i varmen.

Hårde økonomiske vilkår og overskud af materiel har igen fået brugt materiel ind i varmen.





Af Finn Bjerremand

Med de økonomisk svære tider er anvendelsen af brugt materiel igen blevet en gangbar løsning. Lastvognsforhandlernes lagre bugner i øjeblikket med brugte lastvogne samtidig med, at mange finansieringsselskaber også har lastvogne og tilhørende brugt materiel, de gerne vil af med.

Derfor er det nu igen blevet en mulighed, at anskaffe sig nyere brugt materiel frem for helt nyt materiel.

Ofte er ”toppen” taget af et køretøj, der måske kun er et eller to år gammelt, men som jo stadig har mange års levetid foran sig.

Miljø som faktor

Den største ”trussel” mod brugte køretøjer er i dag faktisk miljøkravene, der gør det nærmest umuligt at sælge lastvogne med euronormer under Euro 4.

Selv om Euro 5 først træder i kraft for nye køretøjer til efteråret, lurer Euro 6-normen allerede ude i horisonten.

På den internationale miljøfront vil vi måske se en maut-rabat til Euro 6-køretøjer indenfor nogle få år - en rabat, der automatisk vil være med til at presse miljøniveauet yderligere.

På den nationale miljøfront er det de nye miljøzoner i de større byer samt krav fra kunderne, der presser hårdt på. Københavns og Frederiksberg kommuner indførte miljøzone i efteråret. Århus, Odense og Aalborg forventes at følge trop. I Aalborg forventes miljøzonen allerede at træde i kraft 1. februar og i Århus forventes miljøzonen at træde i kraft 1. juli næste år.

Vognmand tilpasser

Xpress Budet A/S fra Hadbjerg ved Århus, der råder over 3 lastvogne og 20 varevogne, er en af de vognmænd, der netop har anskaffet sig brugt materiel.

Kort før nytår blevet transportvirksomhedens materiel tilpasset til det mere fleksible trækker-trailer koncept, hvor en nyere brugt Volvo FH 400 blev sat ind i virksomhedens drift.

Tilpasningen bestod i at Xpress Budet havde en Mercedes Atego med fragtlad i overskud, samtidig med at en Renault Midlum med veksellad stod for udskiftning.

Volvo Truck Center i Århus havde den komplette løsning klar, nemlig en næsten ny Volvo FH 400 4x2 fra 2007, kombineret med en citytrailer fra 2000. Den ”nye” Volvo er udstyret med en Euro 5 motor og med I-shift gearkasse.

- Tiderne har ændret sig meget dramatisk, og derfor er brugte biler et godt alternativ til nye, når forretningen hurtigt skal tilpasses. Specielt når den brugte løsning også er fremtidssikret med en Euro 5-motor, siger salgskonsulent Lars Sørensen fra Volvo Truck Center Danmark A/S i Århus, der har leveret transportløsningen til Xpress Budet A/S.

fba@transinform.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.131