23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

SAS Cargo fra nord til øst

København: Der er travlhed i Spirit Cargo Handling i Danmark. Flytningen fra hovedterminalen i nord til østområdet skal være effektueret til juni.

København: Der er travlhed i Spirit Cargo Handling i Danmark. Flytningen fra hovedterminalen i nord til østområdet skal være effektueret til juni.





Af Herbert Nielsen

De sidste uger har Spirit Danmark brugt på at specificere de opgaver, der er i forbindelse med flytningen, fra nord til øst i Københavns Lufthavn.

- Der er nu udarbejdet procesbeskrivelser og etableret fem arbejdsgrupper med hver sin projektejer. De skal sørge for, at alle forhold kommer på plads inden selve flytningen, der efter planen finder sted i begyndelsen af juni, siger Mette Vaabengaard, SAS Cargos kommunikationschef.

Blandt andet kræver Terminal Øst nogen renovering og ombygning, inden bygningen kan stille de samme faciliteter til rådighed for kunderne, som Terminal Nord har i dag. Der skal i indretningen tages større hensyn til arbejdsmiljøet, og endelig skal en del af SAS Cargos/Spirits udstyr i Terminal Nord – f.eks. work stations, rullebaner og vakuumanlæg – nedtages for genopbygning i østterminalen.

- Det kræver alt sammen en del planlægning samt inddragelse af diverse eksperter, men processen er i fuld gang, og arbejdsgrupperne arbejder hårdt på at få styr over alle detaljer, siger Mette Vaabengaard.

En epoke slutter

Beslutningen om nedlukning af den hypermoderne terminal i lufthavnens kærneområde blev taget ud fra det faktum, at Spirits fragtmængder gennem de seneste år er faldet drastisk, blandt andet som følge af både Lufthansa Cargos og Singapore Airlines Cargo’s beslutning om at finde ny leverandør af fragthandling i Københavns Lufthavn.

Dermed er de mængder, der skal håndteres af Spirit, ikke længere så store, at det er rentabelt at drive begge terminaler – og terminalen i øst er klart den billigste at drive takket være sit betydeligt lavere teknologiske niveau.

Den 30.000 kvadratmeter store og flotte fragtterminal i nord med kapacitet til at håndtere op til 350.000 tons fragt om året blev opført i perioden 1996-1998 og blev designet til håndtering af ind- og udgående flyfragt til både fly og lastbiler.

Terminalen rummer blandt andet et højlager for flycontainere og et højlager for europaller samt et større produktionsareal med tre linier for håndtering af flycontainere med i alt 38 arbejdsstationer for opbygning og nedbrydning.

Kvaler

Siemens stod for levering af det super-avancerede IT-system – og det skulle vise sig at blive et smertensbarn for SAS Cargo. Det varede flere år, før de mange og alvorlige indkøringsvanskeligheder blev overvundet, og det krævede blandt andet også en større vægtning af den manuelle håndtering på bekostning af det fine hi-tech koncept..

Det er Københavns Lufthavn, der er den glade ejer af selve bygningen, hvor SAS Cargo blot var lejer.

Så er der nogen, der her og nu har brug for at leje et 30.000 kvadratmeter stort hus lige midt i det pulserende lufthavnsmiljø, er chancen der…

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125