23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DFDS sejler fra Århus til Baltikum

BalticBridge: Færgerederiet DFDS A/S åbner ny RO/RO-rute mellem Århus og Kleipeda i Litauen.

BalticBridge: Færgerederiet DFDS A/S åbner ny RO/RO-rute mellem Århus og Kleipeda i Litauen.





Tor Corona skal besejles DFDS’ nye RO/RO –rute til mellem Århus og Klaipeda, som åbner i midten af januar.

Tor Corona vil anløbe Aarhus hver fredag eftermiddag kl. 15, med afgang kl. 18.00 mod Klaipeda i Litauen. Sejladsen til Litauen varer 37 timer og sker via Fredericia og København. Fra Klaipeda sejles direkte til Aarhus, og her varer rejsen 29 timer.

Tor Corona er et næsten helt nyt skib, der blev leveret fra værftet i 2008. Skibet har en kapacitet på 3200 lanemeter, der ikke kun kan anvendes til lastbiler, trailere og containere, men også speciallaster. Dertil kommer 12 kabiner til lastvognschauffører.

- Ved at knytte Aarhus til vores linjenet til de baltiske lande, svarer vi på et behov i markedet for kontakt og forbindelse til de stadig nye og vigtige markeder i øst. Det drejer sig ikke blot om adgangen til de baltiske markeder, men også via Litauen til de øvrige østlige markeder. Især de gode omlastningsfaciliteter på terminalen i Klaipeda samt de gode baneforbindelser til Rusland og Kasakhstan åbner muligheder for ny forretning, siger rutechef Jacob Andersen, DFDS.

DFDS udfylder reelt et hul efter konkurrenten Scandlines, der for nyligt opgav ruten Århus-Aabenraa-Kleipeda. DFDS har i modsætning til Scandlines den fordel, at rederiet allerede besejler ruten Fredericia-København-Kleipeda – den såkaldte BalticBridge, der nu blot bliver udvidet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.08